Weekendvejret bliver ikke så tosset

Efter en kold periode er der udsigt til både udeliv og noget sol i weekenden. Vind og regn stilner af i en novemberweekend i den behagelige ende af skalaen.

Den seneste tids kulde pakker lidt sammen igen, og der er udsigt til noget sol til friluftsaktiviteter lørdag. (Foto: Polfoto)
Den seneste tids kulde pakker lidt sammen igen, og der er udsigt til noget sol til friluftsaktiviteter lørdag. (Foto: Polfoto)

November er november. Men vejret den kommende weekenden bliver ifølge DMI 'slet ikke så tosset endda'. Den seneste tids kulde pakker lidt sammen igen, og der er udsigt til noget sol til friluftsaktiviteter lørdag.

- Fredagens byger ventes overstået til lørdag, som bliver en tørvejrsdag med pæne muligheder for huller i skydækket og noget sol rundt omkring. Så det bliver en fin lørdag med kun let til frisk vind og temperaturer på 7-10 gader og altså en del lunere end den seneste tids bidende kulde, siger DMI's vagtchef Thyge Rasmussen.

Lørdagens solskin bliver mest synligt i den østlige del af landet.

Søndag er det så tid for novemberhadere at lege sofakartofler igen, for skyerne vender tilbage. I Nordjylland kan det også betyde regn.

Temperaturerne holder sig dog stadig på den pæne side med 5-8 grader. Den fortsat let til friske vind gør det også til at være ude. Ved Østersøens kyster bliver vinden dog kraftigere.

SE DIN LOKALE VEJRUDSIGT HER

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere