Gråt vejr de næste 14 dage

Velkommen til november: de næste to uger bliver vejret gråt i gråt og ganske kedeligt og ensformigt.

Gråt, trist efterår. Sådan bliver vejret de næste 14 dage, viser prognoserne fra Vejret.dk. (Foto: colourbox)
Gråt, trist efterår. Sådan bliver vejret de næste 14 dage, viser prognoserne fra Vejret.dk. (Foto: colourbox)

Det var en enlige svale, den kolde onsdag og den første sne, der i går fløj gennem Danmark.

Fra nu af og 14 dage frem holder temperaturerne sig omkring de 4-5 grader, og himlen bliver grå og ensformig. Sådan rigtig november-agtig, faktisk.

Kamp mellem høj og lav
- Det, der er meget typisk på denne tid af året er, at et højtryk bygger sig op over Rusland, mens vi får resterne fra et lavtryk over Atlanterhavet fra den anden side. Da vi for det meste har sydøstlig og østlig vind, er vejret relativt stabilt, forklarer meteorolog Kim Bentzen fra Vejret.dk .

- Det er en kamp mellem højtrykket og lavtrykket, men der sker aldrig rigtig noget. De næste 14 dage er bare gråt, siger han.

Regnvejr kan der godt komme lidt af, men det bliver heller ikke så voldsomt. Særligt ikke over Sjælland:

- I det omfang, der kommer regn, får Jylland mere end øerne, fordi regnen kommer med lavtrykket fra Atlanterhavet, siger meteorologen.

Måske koldere om 12 dage
Først om 12 dages tid, omkring kommunalvalget, er der mulighed for, at kulden trænger lidt længere ind over os. Til den tid kan der også komme lidt småsne.

- Men jeg tror ikke på sådan egentlig snevejr, understreger Kim Bentzen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere