Litauen undersøger CIA-fængsel

Litauen vil have afklaret, om der har været et hemmeligt CIA-fængsel i landet

Litauen indleder nu en officiel undersøgelse af, hvorvidt den amerikanske efterretningstjeneste CIA har haft et hemmeligt fængsel for terrormistænkte på litauisk territorium.

Undersøgelsen skal også give svar på, om litauiske politikere kendte til fængslet.

- Vi har mange mistanker og antagelser. Vi vil finde frem til fakta og beviser, siger Arvijdas Anusauskas, der leder parlamentets sikkerheds- og forsvarsudvalg.

Tidligere på året rapporterede den amerikanske tv-kanal ABC News, at der indtil 2005 havde eksisteret et hemmeligt fængsel i Litauen, hvor CIA tilbageholdt terrormistænkte.

Myndighederne i Litauen har blankt afvist, at et sådant fængsel fandtes.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere