Den første sne er faldet

Og det er stadig bidende koldt uden for

Årets første sne på Rådhuspladsen i København.  (Foto: Kristian Linnemann)
Årets første sne på Rådhuspladsen i København. (Foto: Kristian Linnemann)

Hiv vinterfrakke, vanter og hue frem fra gemmerne, for det er bidende koldt uden for, og den første sne er allerede faldet på Rådhuspladsen i København.

- Det er kun 2-5 grader varmt, og da det samtidig blæser en halv pelikan, føles temperaturen som minus 10 grader på grund af chill-faktoren, siger meterolog Kim Bentzen fra Vejret.dk.

Regn og slud
Der er registreret vindstød op til hård kuling, og Falck melder om 11 væltede træer i Nordjylland.

Det vil altså være håbløst at tage paraplyen med ud, selv om det er fristende.

Flere steder i landet, især i Vest- og Sønderjylland, regner det allerede og det vil sprede sig i løbet af dagen. Og på grund af de lave temperaturer er der også kommet sne

- Især er der chance for at man kan se snefnug på Sjælland, men det er altså ikke rigtig snevejr. Jeg tror ikke det bliver liggende på veje og lignende, siger Kim Bentzen.

Regnvejret vil være værst i Jylland, mens Sjælland og især København slipper billigere.

Har du billeder fra blæsevejret? Så send dem til 1224@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere