Flere familier sættes på gaden

Antallet af familier, der sættes på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje, er på et år steget med 30-40 procent

Trods regeringens løfter om at nedbringe antallet af danskere, der sættes på gaden, går udviklingen i den stik modsatte retning. Aldrig tidligere har flere danskere måttet flytte fra deres bolig, fordi de ikke kan betale deres husleje end i årets første 10 måneder.

Flere boligselskaber ligger 30-40 procent over niveauet fra sidste år, hvor regeringen ellers gav kommunerne nye redskaber til at hjælpe gældsplagede lejere. Den udvikling bekymrer både politikere og boligselskaber, skriver Berlingske Tidende.

- Det er dybt bekymrende og en ulyksagelig samfundsudvikling. Hver gang, vi er nødt til at sætte en familie på gaden, er det en tragedie. Men når lejerne ikke kan betale, er vi desværre nødt til det, siger Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening.

I hele 2008 satte et af landets største boligselskaber, KAB, 277 familier på gaden. Efter de første 10 måneder af 2009 har KAB nu sat 288 familier på gaden. Alene i oktober var KAB nødt til at sætte 53 familier på gaden, fordi de ikke kunne betale deres husleje.

Tal fra Domstolsstyrelsen bekræfter tendensen. I første halvår af 2009 blev 11.246 sat ud af deres private hjem mod 20.622 for hele sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere