Tysk soldat sårede 13 kolleger

Adskillige blev såret, da en tysk soldat kørte sin bil ind i en flok mennesker på en kaserne i byen Bad Salzungen

Her køres den tyske soldats bil væk fra ulykkesstedet, hvor 13 mennesker blev såret. Ulykken anses for at være et uheld. (Foto: AP)
Her køres den tyske soldats bil væk fra ulykkesstedet, hvor 13 mennesker blev såret. Ulykken anses for at være et uheld. (Foto: AP)

En soldat kørte ved daggry sin bil ind i en gruppe mennesker i en tysk militærlejr i Bad Salzungen i den østtyske delstat Thüringen.

Lokale medier rapporterer om helt op til 13 sårede soldater, og det tyske Forsvarsministeriums talsmand, Christian Dienst, oplyser, at syv personer fik alvorlige kvæstelser under ulykken.

Tre helikoptere blev kaldt til ulykkesstedet for at bringe de sårede til nærliggende hospitaler.

Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor soldaten kørte ind i gruppen af soldater, men episoden efterforskes som en ulykke, da intet tyder på, at det var tænkt som et bevidst angreb.

Føreren blev ikke såret ved ulykken.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere