Haves: Danmarks stærkeste medie. Søges: Fire stærke journalister

Ekstra Bladet er hver dag i kontakt med mere end 775.000 forskellige brugere på papir, net, mobil og TV. Dermed er vi langt foran de traditionelle aviser. Men vi vil gerne nå endnu flere. Vi tror på, at vi kan få flere daglige brugere gennem skarp, afslørende journalistik, med kant og humor. Derfor søger vi fire nye journalister:

1. Nyhedsjunkie til Ekstra Bladets reportagegruppe
Du er nyhedsjunkie og altid velorienteret om døgnets begivenheder. Du har fra morgenstunden en holdning til, hvad der er vigtigt for Ekstra Bladet at satse på til morgendagens avis.

Du ved, hvad der er den rigtige 'next-vinkel' for Ekstra Bladet i store fællessager, og du har næse for at opdyrke dine egne historier, som kan sætte dagsordenen.

Du er en ud-af-huset-type, som ved, at det er ude i marken, de rigtige historier skabes. Du har det ekstra 'batteri', der skal til for stædigt og vedholdende at trække historien hjem.

Du er en holdspiller, der konstruktivt kan arbejde sammen med andre under tidspres. Du er ærekær i forhold til troværdighed og journalistisk kvalitet. Du har humor og evnen til at vende tingene på hovedet og se den skæve vinkel.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til redaktør Karen Bro på karen.bro@eb.dk - mobil 3028 1614.

2. Du elsker at formidle, mens nyhederne sker. Nyhedsreporter til ekstrabladet.dk
Vi udvider nyhedssatsningen og søger derfor en nyhedsreporter til ekstrabladet.dk.

Du er dygtig til at jage nyheder og formidle dem, mens de udvikler sig. Du kan arbejde under tidspres og stadig være præcis. Du er bredt orienteret og vil gerne være med til at videreudvikle 'kongen af breaking news', ekstrabladet.dk.

Du har erfaring fra net eller andre elektroniske medier, eller du er en dygtig nyhedsjournalist med stort kendskab til nettet.

Spørgsmål om stillingen rettes til ledende redaktør Geir Terje Ruud på gt@eb.dk - mobil 2344 1313 eller nyhedschef Erling Tind Larsen på etl@eb.dk - mobil 2329 5734.

3. Læsernes pengepung er det vigtigste for dig. Privatøkonomi-reporter til Kup!
Du skal fange de nyheder, der får konsekvenser for læsernes pengepung, og du skal skrive om rentehop, bankgebyrer og boligpriser , så læserne kan være med hele vejen.

Net-erfaring vil være en fordel men ikke et krav, hvis du til gengæld har solid nyhedserfaring på privatøkonomiområdet.

Du vil blive tilknyttet Ekstra Bladets Kup!-redaktion med privatøkonomi som fast stofområde. Med udgangspunkt i nettets historier vil du også skulle bringe de vigtigste privatøkonomi-historier videre til papir-avisen.

I din ansøgning vil vi bede dig i kort form komme med nogle ideer til, hvad du mener, Ekstra Bladets profil på privatøkonomiområdet bør være på nettet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til redaktør for forbrugerområdet, Marianne Gram på marianne.gram@eb.dk - mobil 4019 1708.

4. Nyhedsjæger til kendisstoffet
Ekstra Bladets flash-redaktion har brug for en kendis-reporter, der primært skal opstøve nyheder og afsløringer fra den danske underholdningsverden.

Du er en erfaren nyhedsjæger, der arbejder rutineret og selvstændigt - og du brænder for underholdningsstoffet. Du har kildenettet i orden og trives med at gå i byen til kendisbegivenheder.

Og så er du super ambitiøs og har det selvfølgelig bedst, når dine historier rammer forsiden!

Spørgsmål om stillingen kan rettes til flash!-redaktør Pia Haabegaard på pia.haabegaard@eb.dk - mobil 4038 0100.

Er du interesseret i et af jobbene så send en kort ansøgning med cv og link til et par gode artikler til journalistjob@eb.dk att. Ledende Chefredaktør Poul Madsen med en klar angivelse af, om det er job 1, 2, 3 eller 4, du søger.

Ansøgningsfristen er 20.10 kl. 12.00 til alle fire stillinger