Bykonge skaffer venner og familie luksuslejligheder til spotpris

Næstformand i KL og tidligere borgmester i Rudersdal kommune, Erik Fabrin, har gennem sin post som formand i Gl. Holtegaard-Breda Fonden skaffet børn, ekskone, venner og politiske bonkammerater luksuslejligheder

Erik Fabrin udnyttede sin position som formand i Gl. Holtegaard-Breda Fonden til at skaffe venner og familie billige lejligheder. En manøvrer Fonden har tabt millioner på (Foto: Khan Tariq Mikkel/Polfoto)
Erik Fabrin udnyttede sin position som formand i Gl. Holtegaard-Breda Fonden til at skaffe venner og familie billige lejligheder. En manøvrer Fonden har tabt millioner på (Foto: Khan Tariq Mikkel/Polfoto)

109 millioner kroner. Så meget står Erik Fabrins børn, venner, politiske bonkammerater samt en række andre heldige andelshavere i fællesskab til at tjene i en bemærkelsesværdig sag om kammerateri og forfordeling af luksuslejligheder ved Strandvejen.

I sin rolle som borgmester i Søllerød og senere Rudersdal Kommune, har Erik Fabrin i mere end 20 år siddet som formand i Breda-Fonden, hvor han har håndplukket, hvem der fik mulighed for at leje fondens attraktive lejligheder i den indtil for nylig fondsejede ejendom også kaldet Strandpalæet på Sundvej i Hellerup.

En magt Fabrin i høj grad udnyttede til gennem årene at placere venner og familie i mange af ejendommens lejligheder.

Lejerne bliver til ejere og scorer kassen

Ejendommen er nu blevet solgt til de tidligere lejere i ejendommen, som i fremtiden kommer til at tjene millioner af kroner på ejendomskøbet. Det vurdere valuar og statsautoriseret ejendomsmægler, Lars Wismann.

- Erik Fabrins børn og de øvrige andelshavere står i fællesskab til at kunne score en kæmpe gevinst ved købet af Strandpalæet. Når de senere vil sælge deres andelsbeviser, står de samlet til at kunne tjene op mod 109 millioner kroner på ejendommen. Det er en ren foræring, siger Lars Wismann, der ikke er imponeret af fonden og Erik Fabrins forretningssans

Med Øresund og strand i baghaven og helt uspoleret udsigt over vandet, er lejlighederne i det hvide strandpalæ i Hellerup blandt de bedst beliggende i Danmark. (Foto: Jan Unger) Plus Fabrins fidus

Lejerne betalte 60,5 mio. kr. for den 6.320 kvm store ejendom, da de købte den i 2012. Det svarer til en kvadratmeterpris på 9.600 kroner. Til sammenligning viser en gennemgang af priserne i området, som Ekstra Bladet har foretaget i samarbejde med Wissman Proberty Consult, at kvadratmeterprisen på lignende ejendomme ligger på omkring 36.700 kroner.

Ved salget blev ejendommen konverteret til en andelsforening. En kvadratmeter pris som kraftigt skyder i vejret, når andelslejlighederne på et senere tidspunkt skal sælges. På den måde kan andelshaverne se frem til at scorer en milliongevinst afhængig af, hvor stor den lejlighed er, de har købt andel i.

Fonden taber millioner

En gennemgang af Breda-Fondens regnskaber viser, at fonden de seneste 10 år har tabt mere end 30 millioner kroner. Det er især driften af Gl. Holtegaard Museum, som fonden ejer, der har betydet de åre lange underskud.

Det var ellers meningen, at fonden skulle tjene penge på lejeindtægterne fra udlejningen af Strandpalæet, men med huslejer helt ned til 2500 kroner om måneden for en lejlighed i Strandpalæet, kunne Breda-Fonden med Erik Fabrin i spidsen ikke tjene nok penge på ejendommen til at lave et overskud i fonden.

- Lejlighederne er blevet fordelt i overensstemmelse med gældende regler for fordeling af privatudlejningsejendomme, er Erik Fabrins svar på spørgsmålet om det ikke er et problem at tilgodese familie og venner på den måde. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Plus Erik Fabrin: Vi har fulgt reglerne til punkt og prikke

- Det er et kæmpe moralsk problem, at man ikke har lavet faste procedurer for, hvordan man har valgt at udleje ejendommens lejligheder. Man skal aldrig blande professionelle forhold og familie sammen. Jeg kan godt stille spørgsmålstegn ved, om fondens bestyrelse har varetaget Aase Bredas penge bedst muligt, siger tidligere bestyrelsesmedlem af Breda Fonden og konservativt byrådsmedlem i Rudersdal Kommune, Claus Holmegaard Larsen

Lars Wismann, er mere klar i spyttet, om Fabrins fiksfakserier med bolighandlen.

- Det er nærmest "kriminelt" det Erik Fabrin her har lavet. Det er økonomisk kriminalitet, når man beriger sig på andre folks bekostning. Måske har Erik Fabrin ikke selv direkte tjent på det her, men det har hans familie, venner og politiske kontakter i særdeleshed.

- Reglerne er blevet fulgt

Erik Fabrin selv mener ikke, at der er nogen problemer i, hverken måden lejlighederne er blevet fordelt på, eller måden fonden er blevet drevet.

Er det ikke et problem at forfordele sin familie, politiske forbindelser og andre bekendte?

- Lejlighederne er blevet fordelt i overensstemmelse med gældende regler for fordeling af privatudlejningsejendomme.

Fonden har kørt med et million underskud de seneste år. Har du forvaltet Fondens penge og ejendom godt nok?

- Der er regler for, hvor meget man kan tage i leje for sådanne lejligheder. Lejen i ejendommen er blevet fastsat i henhold til reglerne i boligreguleringsloven, og vi har derfor ikke kunne tjene flere penge på huslejen, end vi gjorde.

Læs hele historien i Ekstra Bladet i dag:

- Dem har han skaffet lejligheder

- Sådan scorer de kassen

- Gl. Holtegaard-Breda Fonden

- Borgmestre betaler sig til politiskstøtte

- Ekstra Bladet konfronterer Erik Fabrin

1 af 3 Sundvej kaldes i folkemunde Borgmester Fabrins Vej som en ironisk hyldest til den tidligere borgmester, der gennem årene har skaffet mange venner og bekendte billige luksuslejligheder i ejendommen (Foto: Jan Unger)
2 af 3 Strandpalæets beboere har direkte adgang til den private strand, som ligger lige neden for ejendommen. Sammen med sin udsigt udover Øresund og sin placering i Hellerup, har ejendommen en af de mest attraktive beliggenheder i Danmark(Foto: Jan Unger)
3 af 3 Erik Fabrin udnyttede sin position som formand i Gl. Holtegaard-Breda Fonden til at skaffe venner og familie billige lejligheder. En manøvrer Fonden har tabt millioner på (Foto: Khan Tariq Mikkel/Polfoto)
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen