DDF ind i Muhammed-sag

De danske dagblades organisation vil konsultere Udenrigs- og Justitsministeriet efter nye krav fra Saudi-Arabien om betingelsesløs undskyldning for tegning

Følg Samfund

Danske Dagblades Forening (DDF) går nu ind i den nyeste udløber af Muhammed-krisen og vil i den kommende uge kontakte både Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Det oplyser foreningens adm. direktør, Ebbe Dal.

En saudiarabisk advokat kræver i en skrivelse til godt et dusin danske chefredaktører, at de inden udgangen af september offentligt skal beklage og undskylde, at de i februar 2008 genoptrykte den omstridte tegning af muslimernes kendteste profet. Optrykket skete efter afsløringen af mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard.

Aviserne skal i stor opsætning bringe en betingelsesløs undskyldning på fire sprog, bl.a. arabisk, fordi de har såret påståede efterkommere af profeten Muhammed, kræver advokat Faisal A.Z. Yamani fra Jeddah. Han antyder, at det vil skade danske interesser i Mellemøsten, hvis chefredaktørerne ikke adlyder. De skal også love, at de i fremtiden ikke vil bringe lignende tegninger eller andet materiale om profet Muhammed.

Ebbe Dal vil mandag danne sig et overblik over, hvor mange chefredaktører og avisdirektører der har modtaget henvendelsen fra hr. Yamani, og om brevet er autentisk.

- Alt skal undersøges, og det er klart, at vi i en sag som denne skal tale med både Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Men jeg har ikke åbnet sagen over for dem endnu, for vi skal lige have overblikket først, siger Ebbe Dal.

Han betegner dog umiddelbart kravet fra Saudi-Arabien som "klart uacceptabelt", og han er ikke i tvivl om, at dagbladene vil stå lige så fast og samlet, som da de besluttede at trykke den berømte tegning 13. februar sidste år.

- Det er jo en fuldstændig naturlig tanke, at man som medie bringer "festens genstand", når sådan noget kommer op, siger Ebbe Dal.

Chefredaktør Siegfried Matlok fra Der Nordschleswiger siger ubetinget nej til ultimatummet.

- Der er ingen vaklen hos os. Al respekt for muslimer i Danmark og ude i verden - men det kan vi ikke acceptere, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde