Generalens søn: I Irak var I blevet skudt!

I ville blive skudt i Irak, hvis I havde stillet spørgsmål der! Sådan lød advarslen, da Ekstra Bladet konfronterede irakisk general på førtidspension i Køge - se konfrontationen og familiens mange svar!

Ekstra Bladet Søndag afslører endnu en irakisk kurder, der hæver dansk førtidspension fra en adresse i Danmark - og samtidig lever fedt af et job i Irak.

Denne gang er det et af Nordiraks mest magtfulde ægtepar, som avisen kan afsløre: Den 60-årige irakiske flygtning Fouad Chalabi og hans kone Berevab Sarhank. Hun netop er blevet valgt ind i parlamentet, mens han i en årrække har været højre hånd for Iraks præsident. Ifølge flere højtstående kilder i Danmark og Irak har den tjans givet en ekstraordnær fed løn og andre goder som bil, bolig og bodyguards i Irak.

Da Ekstra Bladet opsøgte familien over flere omgange på deres danske adresse i en social boligblok på Parkvej i Køge, blev avisen mødt af modstridende forklaringer på, hvorfor og hvordan Chalabi lever dette dobbeltliv. Og generalens søn var meget direkte i sin afvisning af avisens journalister og fotografer:

- I var blevet skudt, hvis I havde stillet de spørgsmål i Irak, lød det fra sønnen, der anbefalede avisen 'at tænke på noget andet'.

- Find en anden iraker. I skal vise respekt for kulturer. Min far har jo rigtig meget respekt i Irak, forklarede han.

Se konfrontationen herover - og læs hele afsløringen i Ekstra Bladet Søndag. Og se TV2 Nyheder søndag klokken 19 hvor sagen tages op!

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere