Og så var de syv... Milliarder!

Til næste år runder Jordens befolkningstal syv milliarder mennesker - og det bliver ved med at vokse, siger eksperter

Vi skal stå tættere og tættere for at kunne være her på planeten. Billedet her er fra Obamas besøg i Tyskland under præsidentkampen. (Foto: AP)
Vi skal stå tættere og tættere for at kunne være her på planeten. Billedet her er fra Obamas besøg i Tyskland under præsidentkampen. (Foto: AP)

Den eksplosive befolkningsvækst i Afrika og Asien gør, at der allerede i 2010 vil leve over syv milliarder mennesker på jorden, skriver CNN.

Det sker bare 12 år efter, befolkningstallet rundede seks milliarder, oplyser The Populations Reference Bureau i en rapport.

Mens befolkningstilvæksten er så godt som ikke-eksisterende i verdens industrilande, eksploderer den nærmest i de fattige lande.

- Ud af de nuværende 1,2 milliarder unge mennesker i verden, lever næsten 90 procent i u-landene, siger Carl Haub, der er medforfatter til rapporten.

Indien overhaler Kina
De rige landes befolkninger øges hovedsageligt på grund af indvandring.

Rapporten forudser desuden, at Indien i 2050 vil have overhalet Kina som verdens folkerigeste land. Til den tid vil der være 1,7 milliarder indbyggere i Indien, mens der vil være 1,4 milliarder i Kina. Usa vil kravle op som verdens 3. folkerigeste land med 439 millioner indbyggere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere