Strid om islam-badedragt

Ung muslimsk kvinde insisterer på at bruge 'burkini' i offentligt svømmebad i Paris-forstad.

Sådan ser den ud - Burkinien. Bade-burkaen skaber nu splid i Frankrig.
Sådan ser den ud - Burkinien. Bade-burkaen skaber nu splid i Frankrig.
Følg Samfund

Et offentligt svømmebad i Paris har nægtet en ung muslimsk kvinde adgang, fordi hun ville bade i en 'burkini,' en badedragt, som dækker næsten hele kroppen, oplyser lokale myndigheder i den franske hovedstad.

Kvinden er blevet forment adgang til svømmebadet på et tidspunkt, hvor franske politikere drøfter et forbud mod burkaen, efter at præsident Nicolas Sarkozy har sagt, at dragten, som dækker kvinder fra hoved til tå, ikke er velkommen i det sekulære Frankrig.

Kvinden fik i juli lov til at svømme i badet i Paris-forstaden Emerainville iført 'burkinien,' som er designet til muslimske kvinder, der ønsker at vær helt tildækkede, når de bader offentligt. Men da kvinden i august kom tilbage, fik hun at vide, at hygiejneregler ikke tillod hendes særlige badedragt, som minder om en våddragt med hætte.

- Hun blev mindet om, at reglerne i alle offentlige svømmebade forbyder badning, hvis man er påklædt, siger Daniel Guillaume fra den instans, som har ansvaret for svømmebade i området.

Avisen Le Parisien skriver, at kvinden er fransk og har konverteret til islam. Hun har sagt, at hun vil gå til domstolene for at få omstødt forbudet mod 'burkinier'.

Den lokale bogmester, Alain Kelyor, mener ikke, at striden har noget at gøre med islam, og han siger, at 'burkinien' ikke er islamisk og ikke eksisterer i Kornanen.

Frankrig har Europas største muslimske mindretal, og et nyt særlig panel med 32 politikere er ved at forberede et muligt forbud mod burkaer.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.