Ny linje til S-tog på tegnebrættet

Trafikprofessor foreslår et nyt spor til S-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen. Det vil give stop på Nørrebro og Rigshospitalet.

Trafikforsker foreslår en ny S-togslinje mellem Hovedbanegården og Svanemøllen i København. (Foto: Thomas Sjørup)
Trafikforsker foreslår en ny S-togslinje mellem Hovedbanegården og Svanemøllen i København. (Foto: Thomas Sjørup)

En ny tunnel til S-tog, der forbinder Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen med stop ved Forum, på Nørrebro og ved Rigshospitalet, vil være at markant løft til den kollektive trafik i København.

Trafikprofessor Otto Anker Nielsen søsætter idéen i en ny rapport om trafikken i hovedstadsområdet, skriver ing.dk. Skinnerne mellem Svanemøllen og Københavns Hovedbanegård er meget pressede, da langt de fleste S-tog kører på den strækning. Derfor vil et nyt spor kunne fordoble kapaciteten i hele S-togsystemet. Det vil koste omkring 10 milliarder kroner at bygge en tunnel til S-tog.

- Det er en stor investering, men også noget, der vil løfte den kollektive trafik i hovedstadsområdet gevaldigt. Den vil i dén grad løfte kapaciteten på hele S-togsnettet, kunne betjene nye oplande og samtidig give meget færre forsinkelser, som det med dagens metoder er vanskeligt at gøres op i kroner og øre. Så det er værd at vurdere projektet nærmere, siger Otto Anker Nielsen til ing.dk.

Folketinget har netop vedtaget en ny metro, men der er brug for begge dele, mener trafikprofessoren.

- Metrocityringen vil forbedre den kollektive trafik inde i København yderligere, og så vil endnu flere passagerer også kunne få gavn af at bruge S-togs nettet til og fra København og metroen, siger Otto Anker Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen