Den 79-årige handelsmand Jens Peter Svendsen, bedre kendt som Låsby-Svendsen, er i Retten i Viborg blevet erklæret konkurs. Siden 2003 har han hverken afleveret selvangivelser eller betalt en samlet skattegæld på 43 millioner kroner. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokatens kontor har som kurator overtaget kontrollen med Jens Peter Svendsens forretning, der blandt andet omfatter et par hundrede ejendomme i meget dårlig stand.
Boris Frederiksen er nu ved at gøre boet op, og når det er sket, regner Svendsen selv med, at hans gæld vil være på 10-15 millioner kroner.