Føler mig tvunget til at sende frække billeder

For 15-årige Pernille fra Fyn er porno og sex en uundgåelig del af hendes hverdag. Hun har haft sex med mere end 20 drenge og gennem flere år sendt billeder af sig selv i intime, frække situationer til forskellige fyre:

– Jeg har sendt billeder til drenge af mig selv i undertøj, siden jeg var 12-13 år. Desværre har jeg sendt dem til alt for mange, for jeg tænker ikke rigtig over, at billederne betyder meget mere end ’bare én i undertøj’. Og jeg gør det desværre ofte.

– Det er altid til fyre, jeg ikke kender, fordi de bor langt væk fra mig, fortæller hun.

– Jeg har også lagt frække billeder af mig selv på en hjemmeside for at se, hvordan fyrene reagerede.

Straffes for at sige nej
– Jeg bliver tit bedt om at sende dem og gør det tit, fordi mange fyre bliver kanonsure, hvis man ikke gider, og så føler jeg mig lidt tvunget til at gøre det. Men ofte gør jeg det bare af mig selv, fortæller hun.

Det kan 14-årige Stine, som går i 7. klasse, nikke genkendende til. Hun sender ikke selv frække billeder, og det bliver hun straffet for:

– Hvis man f.eks. er vild med en dreng, så sender man nøgenbilleder til ham.

– Hvis pigen ikke gider at sende nøgenbilleder, kan drengen finde på at droppe hende. Det har jeg og flere piger fra min klasse oplevet.

– Jeg tror, at det er den tid, vi er i: Mindre tøj, yngre og yngre piger i medierne, vi unge bliver tidligere modne. Man bliver nærmest tvunget til at blive ’fræk’ i en yngre alder. Ellers er man ikke in, siger Pernille.

Ifølge hende er det ikke kun pigerne, som smider kludene:

– Jeg har aldrig brugt webcam til at vise mig selv, men jeg har tit set drenge gøre det. Dem kan man rigtig let få til at spille pik på webcam.

Dyrker sms-sex for sjov
Mange fyre vil også have pigerne til at skrive frække beskeder:

– Jeg synes, det er noget underligt noget at gøre, men når drengene gør det, så jeg svarer bare med et ’ja, dejligt’, fortæller Pernille.

Stine har ikke haft ’rigtig’ sex endnu, men dyrker gerne sms-sex:

– Tit er det kun for sjov, men det kan også være seriøst. Der kan f.eks. stå, at man laver noget frækt med personen, man skriver med.

Hverken Stine eller Pernille kunne finde på at tale med deres forældre om det:

– Min mor opdagede for flere år siden nogle billeder, som hun slettede. Hun blev sur, men nok mest chokeret. Min far skal aldrig vide det! siger Pernille.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere