Flere nøgne i Jylland

Naturisterne breder sig - campingplads syd for Århus udvider i varmen

Naturisme i fuld udfoldelse(Foto: Polfoto)
Naturisme i fuld udfoldelse(Foto: Polfoto)

Der findes somre i Danmark, hvor det må være en stor udfordring at være naturist eller nudist.

Forskellen på de to fænomener er i øvrigt udtrykt ganske forståeligt på hjemmesiden for NFJ Camping:

- Naturister dyrker solen uden tøj på. Nudister dyrker nøgenheden.

Netop NFJ Camping profiterer af, at vejret de seneste somre er blevet varmere her hjemme. Pladsen, der er beliggende syd for Århus ved Kysing Strand, har netop udvidet antallet af pladser fra 111 til 154 pladser til campingvogne - hertil kommer muligheden for at slå telt op i et ikke nærmere defineret antal.

- Der er ingen tvivl om, at det også kræver mod at være naturist. Nogle af de andre foreninger for naturister har anslået, at der er op mod 400.000 naturister her hjemme - i alt har foreningerne mellem 1500 og 2000 medlemmer, siger formanden for NFJ Camping Henrik Johansen.

- Man skal jo i en eller anden forstand faktisk 'springe ud' som naturist. Men hvis vi ser på, hvor mange, der bader nøgne eller dyrker solen nøgne på de offentlige strande, så kan man jo se, at naturismen har stor udbredelse, siger Henrik Johansen.

Specielt i Frankrig, men egentlig over alt i det sydlige Europa, har naturismen endnu større udbredelse. De største pladser har op mod et par tusinde kunder - men vejret i Frankrig er jo nu også bedre end i Danmark, hvor NFJ Camping må nøjes med at holde åbent fra 1. maj til midt i september.

Naturisme er i øvrigt ikke forbeholdt særlige, aflukkede badestrande. Så længe man ikke forbryder sig mod sædeligheden, er nøgenbadning og -solbadning tilladt.

- Alle strande er nøgenbadning-tilladte. Men seksuelt samkvem er ikke tilladt, hverken på offentlige strande eller på vores strande, siger Henrik Johansen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere