Fjerde fredag efter påske - og dermed tre uger før pinse - holder vi fri.

Også i år - uanset at så sent som sidste år var dagen pludselig et tema i forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

De skulle nemlig snakke om, hvordan de får danskerne oftere i arbejdstøjet.

Og her var Store Bededag et tema. De påstår at samfundet kan 'tjene' 3-4 milliarder, hvis de danskere der har et arbejde også knokler denne dag.

Men de forhandlinger stoppede brat og derfor holder vi fri i morgen fredag - Store Bededag.

Vi skal tilbage i historien for at finde baggrunden for at vi overhovedet holder fri på netop den fredag.

Nej til 'verdslig forfængelighed'
Biskop Hans Bagger - der 'regerede' over Sjælland fra 1675 til 1693 - fik hurtigt i sin periode indført hele tre 'faste- og helligedage'. Den midterste af dem blev lovfæstet for hele riget ved en kongelig forordning den 27. marts 1686.

På det tidspunkt var det en næsten umulig opgave at have overblik over et virvar af små og store helligdage. På landet var hver onsdag f.eks. en officiel bededag, hvor man skulle faste og præsterne skulle bede for fred. Alle disse særlige bededage blev egentlig afskaffet ved reformationen, men 'luskede' sig stille og roligt ind igen.

Aftenen før Store Bededag blev der kimet med klokkerne i alle landets kirker. Så var det slut med at drive handel og kroer m.m. skulle lukke, så folk kunne komme hjem og være parate til bededagen. Så var de også ædru, når de næste morgen mødte i kirken, der havde et proppet program med gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang.

Folk skulle holde sig fra arbejde, rejser, leg og spil - ja, al form for 'verdslig forfængelighed'.

Store Bededags placering på året gjorde den også velegnet til såkaldte 'gangdage', hvor en hellig procession futtede rundt på markerne for at gavne afgrøderne. Det var en slags kirkelig modstykke til efterårets høstfest.

Norge fik selvfølgelig også en bededag i 1686. I 1915 blev den flyttet til fredag før allehelgensdag, men det var åbenbart heller ikke godt nok. I 1950 flyttede de dagen til søndagen før - og der havde man jo fri i forvejen.

Helligdags-reform
Titusinder af danskere har været i biografen for at se filmen om Struense. Men det er ikke derfor, at mange tror at Christian VII's berømte tyske livlæge står bag Store Bededag.

Det kan han slet ikke. Den var jo indført 100 år tidligere.

Men han tilskrives den tiltrængte helligdags-reform - af den 20. oktober 1770 - hvor man lige slagtede halvdelen af årets dengang 22 helligdage. Der røg sådan nogen som helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmisse, Skt. Hans' dag, mortensdag og mikkelsdag.

Den reform var faktisk indført før Struense kom til magten og blev begrundet med rigets interesser - præcis som det man gjorde i de såkaldte treparts-forhandlinger sidste år.

Så er der det med de varme hveder.

Bagerne kunne naturligvis heller ikke arbejde, når de sådan skulle i kirke hele tiden.

Derfor begyndte de med, at de aftenen før bagte nogle særligt store hvedeknopper, som kunderne så selv kunne have besværet med at lune eller riste dagen efter.

Folk var dog ikke dummere end at de - som skikken, der kan føres tilbage til midten af 1800-tallet, men formentlig er meget ældre - spiste hvederne når de kom hjem med dem om aftenen, mens de var friske og duftede så lækkert.

Det er grunden til, at du må til bageren i aften.

Politisk pres
Københavnerne har fra 1700-tallet en anden tradition. Det bedre borgerskab spadserede på voldene Bededags-aften.

Dengang var det for at lytte til de liflige toner fra klokkerne på Frue Kirke - man havde jo ikke musik i en iphone.

Angiveligt var denne tradition grunden til, at de enevældige konger ikke har turdet sløjfe Store bededag.

Så måske skal det københavnske borgerskab lige ud at spadsere i morgen aften.

Så kan det være, at de 'enevældige konger og dronninger' på Christiansborg ikke pludselig finder på at genoptage overvejelserne fra sidste år.