Bistands-bluff: Hvert tredje ulandsprojekt slår fejl

580 ud af 1543 projekter i perioden fra 2007 til 2011 nåede ikke i mål

Det er langt fraalle ulandsprojekter, der går efter planen. Her udviklingsministere Christian Friis Bach (R). Foto: Per Hove Olesen
Det er langt fraalle ulandsprojekter, der går efter planen. Her udviklingsministere Christian Friis Bach (R). Foto: Per Hove Olesen

Den seneste tid har det offentlige rum været plastret til med positive historier om hjælpearbejdet i Afrika, men det er dog langt fra alle ulandsprojekter, der går efter planen.

En granskning af Danidas egne tal viser således, at hver tredje af Danidas sektorprogrammer eller store projekter til over 33 mio. kr. ikke når målsætningen. I perioden fra 2007 til 2011 var der således 580 ud af 1543 projekter, der fejlede. Hertil kommer alle de mindre projekter, der også kuldsejler.

Fejlslagne projekter skal frem i lyset

Men de negative historier ser sjældent dagens lys, og det er helt bevidst ifølge lektor ved institut for økonomi ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, der i flere år har forsket i udviklingsbistand.

- Danida fortæller kun de nyheder, der er i deres egen interesse, men befolkningen har altså også krav på, at de fejlslagne projekter kommer frem i lyset.

- Når det billede, Danida tegner bliver for rosenrødt, så bliver folk mistroiske og mister tilliden. De kan jo selv se, at der ikke er sket frygtelig meget i de 40 år, vi har givet bistand ned til Afrika, siger han.

Skal være realistiske
580 ud af 1543 projekter, der fejlede. Udviklingsminister Christian Friis Bach(R) erkender, at langt fra alle projekter når målet.

- Man skal også være realistisk. Der er projekter, der går galt. Det lægger vi ikke skjul på, og jeg har også flere gange sagt, at i nogle af de helt svære steder, vi arbejder, så vil der være en masse projekter, der går galt.

- Men hvis der ikke er noget, der går galt, så er vi måske heller ikke modige nok. Satser vi på at bygge en motorvej i det sydlige Kina, så er det en sikker investering, men det er ikke der, de allerfattigste mennesker er. De bor steder, som er nogle af de sværeste steder på jordkloden at arbejde, siger han.

Udviklingsministeren mener ikke, at Danida bevidst holder negative historier tilbage.

- Alle vores evalueringer kører jo ud på hjemmesiden med det samme - også de kritiske, og jeg synes også, at der har været en masse omtale af kritiske projekter, så vi skjuler ikke noget og fortæller gerne, når det går galt, siger han.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag:

- Millionstøtte brændt af på gammel kutter

- En million kroner til opdræt af søheste

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere