Islamkritiker og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, er ikke mødt op til aftenens debatarrangement, som Trykkefrihedsselskabet holder på Christianshavn. Det sker efter anbefaling fra politiet.
Selvom hovedpersonen selv er udeblevet, er lokalet fyldt, og alle de 70 pladser til aftenens debatarrangement er optaget.
Både medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, nysgerrige sjæle og et stort presseopbud har indfundet sig.
Mens folk lejlighedsvis står i kø ved indgangen til lokalet, er der sørget for sikkerheden udenfor, hvor flere betjente holder opsyn. De samme betjente var inden arrangementet rundt i bygningen for at sørge for, at sikkerheden var optimal.
Torsdagens arrangement handler om omskæring af drenge og er det første, Trykkefrihedsselskabet afholder, efter Lars Hedegaard blev udsat for drabsforsøg foran sin bopæl på Frederiksberg tirsdag.
LÆS OGSÅ:
Efterlyser to vidner i Hedegaard-sagen
Trykkefriheds-næstformand Hedegaard er rasende
Ifølge Trykkefrihedsselskabet er medlemstallet steget med omkring 200, siden selskabets formand tirsdag blev forsøgt dræbt.
Blandt aftenens deltagere er Katrine Winkel Holm, der er næstformand for Tryefrihedsselskabet, mens også Søren Krarup, tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, er tilstede.
Da Lars Hedegaard blev forsøgt skudt udgav gerningsmanden sig for at være et postbud og kom på den måde i nærkontakt med Lars Hedegaard.
Skudmanden affyrede et enkelt pistolskud, der dog ramte ved siden af. Herefter blev det til håndgemæng mellem de to, hvorefter gerningsmanden tog flugten.
Oprindeligt skulle Lars Hedegard have været ordfører på aftenens debatmøde, men tidligere på dagen kom det frem, at formanden ikke dukker op alligevel.
Ifølge DR's oplysninger er PET ved at vurdere, hvordan de kan sikre Lars Hedegaard på hans egen bopæl.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.