- Jeg har tavshedspligt, så jeg kan hverken svare ja eller nej til dine spørgsmål, siger en hørbart vred Ismail Sahan, som er bestyrelsesmedlem i afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal, hvor man har skrottet julehyggen i år.
Han vil ikke afsløre, om han er en af de fem ud af ni medlemmer, der 31. oktober stemte imod forslaget om igen i år at samles i foreningen for at tænde lysene i et juletræ.
Læs også:
Fem muslimer aflyser dansk julehyggeIsmail Sahan lægger dog ikke skjul på, at det ikke passer ham, at historien er sluppet ud.
- Denne her sag vil køre videre. Der er en, der har brudt tavshedspligten i bestyrelsen.
- Den der tavshedspligt, du taler om, hvad går den ud på? Skal beboerne ikke have at vide, når den bestyrelse, de har valgt, dropper juletræet?
- Det skal meldes ud til beboerne, og det er det allerede blevet gjort, fordi nogen har brudt tavshedspligten i bestyrelsen. Vi har taget beslutningen sammen med alle i bestyrelsen, som har stemt for (at droppe juletræet, red.). Det er demokrati. Men det (beslutningen, red.) kommer ikke andre ved, siger Ismail Sahan og fortsætter:
- Det, I skriver er ikke helt korrekt. Der er mange rygter i øjeblikket. Hvordan ved I, at der sidder fem og ikke seks eller syv i bestyrelsen, som er muslimer?
- Så fortæl mig, hvordan det hele hænger sammen?
- Det kan jeg ikke. Jeg har ikke noget at sige til dig i øjeblikket på grund af tavshedspligten.
- Så må jeg jo tale med nogle andre fra bestyrelsen. Du bryder vel ikke tavshedspligten ved at fortælle mig, om jeg har de rigtige navne på bestyrelsesmedlemmerne?
- Det kommer ikke jer ved, hvem der sidder i bestyrelsen.
Både formanden for afdelingsbestyrelsen, Karien Leegaard Hansen, og et bestyrelsesmedlem, som ikke vil have sit navn frem, bekræfter over for ekstrabladet.dk, at fem bestyrelsesmedlemmer i slutningen af september stemte mod forslaget om endnu et juletræsarrangement i decemeber.
Ismail Sahan vil fortsat ikke ind på det aflyste juletræsarrangement, men lader forstå, at septembers eid-arrangement med 700 mennesker var en stor succes:
- Vi holdt en stor festival, hvor blandt andet Ekstra Bladet var inviteret, men der kom I jo ikke.
Læs også:
Jan om aflyst julehygge: De går i små sko og Formand om aflyst jul: Det er trist