Solenergi gør huse til rene brandfælder

Solceller truer brandfolks sikkerhed, fordi der ikke kan lukkes for strømmen i tilfælde af brand - brandfolkene kan blive nødt til at lade solcelle-huse brænde ud

Tusindvis af solceller producerer billig strøm overalt på danske hustage. Men hos landets beredskabschefer vokser bekymringen, for ingen brandmænd tør slukke en brand i en hus med strømførende solceller på taget. (Foto: Lizette Kabré)
Tusindvis af solceller producerer billig strøm overalt på danske hustage. Men hos landets beredskabschefer vokser bekymringen, for ingen brandmænd tør slukke en brand i en hus med strømførende solceller på taget. (Foto: Lizette Kabré)

Danske ejendomme og parcelhuse med de populære solceller på taget risikerer i tilfælde af brand at ende som en udbrændt brandtomt.

Årsagen er, at solpanelsernes omdannelse af solenergi til stærk elektricitet kan gøre det livsfarligt for brandfolk at sprøjte vand på brandstedet.

I realiteten har brandfolk forbud mod at slukke ild i solcelle-huse, oplyser flere kilder til estrabladet.dk.

Læs også:

Solcelle-panik: Gunstig ordning beskæres

Det betyder, at de op mod 30.000 danske bygninger, hvor der er monteret solceller, er særligt udsatte i tilfælde af brand.

Strømmen kan ikke afbrydes
Oplysningerne bekræftes af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, hvis næstformand Niels Christensen siger til ekstrabladet.dk:

- Man kan ikke afbryde strømmen til et solcelle-anlæg, som man gør ved en bygningsbrand. Den bliver bare ved og ved.

- Tværtimod er der hele tiden stærk spænding på, som er decideret farligt i et vådt miljø under en slukning. Der er også elektrisk spænding på om natten. Derfor kan man i mange tilfælde blive nødt til at lade huse brænde ud, siger Niels Christensen.

- I øjeblikket findes der ingen præcise instrukser for slukning af brand i et hus med solceller monteret på hustaget.

- Heldigvis har vi endnu den første af den slags brande til gode, og vi vil naturligvis primært sætte alt ind på personredning. Men af hensyn mandskabets sikkerhed kan det blive nødvendigt at lade et solcelle-hus brænde ud og bruge indsatsen på hindre ilden i at brede sig til naboejendomme, siger Niels Christensen, der til daglig er beredskabschef i Ikast-Brande Kommune.

Tyske brandmænd omkom
I følge ekstrabladet.dk's oplysninger har flere brande i tyske solcelle-anlæg kostet to tyske brandmænd livet. Som en direkte følge heraf lader tyske brandmyndigheder indtil videre bygning være bygning, hvis der er koblet et solcelleanlæg til ejendommen.

Beredsskabsstyrelsen har netop oprettet en arbejdsgruppe med eksperter, der skal udforme regler ved brande i solcelle-huse.