Bo Xilais kone idømt betinget dødsstraf

Gu Kailai, der er gift med den tidligere kinesiske toppolitiker, Bo Xilai, er blevet idømt betinget dødsstraf

Følg Samfund

Den kinesiske toppolitiker Bo Xilais kone, Gu Kailai, er blevet idømt betinget dødsstraf for mordet på en britisk forretningsmand og skal tilbringe de næste 14 år i fængsel.

Gu Kaila har erkendt, at hun myrdede Neil Heywood i november i fjor. Hun siger, at hun fik et mentalt sammenbrud.

Gu Kailai sagde ifølge nyhedsbureauet Xinhua før dommen, at hun forventede en retfærdig dom, og at hun var parat til at acceptere sin straf.

Anklagerne mod Gu er blevet set som en måde for det magtfulde Kommunistparti at slippe af med hendes mand, Bo Xilai, der var partichef i storbyen Chongqing, indtil han blev sat fra posten i marts måned efter anklager om korruption.

Ifølge Xinhua gjorde Gus advokat, der er udpeget af den kinesiske regering, ingen indsigelser mod anklagerne om, at Gu forgiftede Neil Heywood på et hotelrum, hvor han blev fundet død.

Det er uklart, om Bo Xilai kendte noget til drabet eller et efterfølgende forsøg på at dække over drabet, som fire højtstående politifolk i Chongqing har erkendt, de stod bag.

Bo er ikke set offentligt, og ingen har hørt fra ham, siden han i april også blev smidt ud af Kommunistpartiets politbureau.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby