- Jeg synes også selv, at det er ulækkert

Bjerge af skrald og rådne madvarer er vokset over hovedet på mor og datter i deres lejlighed i Hvidovre

Datteren må skræve over affaldsdyngerne for at komme til det enlige kogeblus, der kan bruges. Foto: Jesper Mortensen
Datteren må skræve over affaldsdyngerne for at komme til det enlige kogeblus, der kan bruges. Foto: Jesper Mortensen

Lige når man kommer ind i lejligheden, bliver man slået omkuld af en skarp lugt af gammel ost og råddenskab. Efter 15 sekunder flader stanken sig ud og sætter sig ligesom en prop i næsen, som man kæmper for at trække vejret gennem. Desperat for ikke at åbne munden for meget for de små bananfluer, der svirrer insisterende og velnærede rundt i luften.

Her, i den tre-værelseslejlighed i Hvidovre, bor mor og datter sammen i meterhøje bjerge af sundhedsfarligt skrald, der tårner sig op på alle ledige centimeter. Gamle madrester, der har trukket skorpe gennem flere år og fyldte kattebakker til de tre katte, der er døde og brændt til aske forlængst, ødelægger al livskvalitet for de to kvinder.

Se også:

Se også: - Jeg har vænnet mig til lugten

De er et billede på Velfærdsdanmark, der er krakeleret.

- Jeg synes jo også selv, at det er ulækkert. Vi har det dårligt med, at vi bor sådan. Vi er nået derud, hvor man ikke kan sende os længere ud. Det løb er tabt for længe siden, siger datteren J., der er i 40 års alderen og førtidspensionist. De har ikke lyst til at stå frem med navn og billede på nuværende tidspunkt. Det er grænseoverskridende nok at vise det uhumske hjem frem.

Men J. har også lyst til at vise, hvor galt det kan gå, hvis kommunerne ikke lægger et sikkerhedsnet under ressourcesvage og psykisk syge borgere.

Passer på mor
Hun har ikke selv en psykiatrisk diagnose, 'så vidt hun ved', men har tidligere fået stemplet tungt begavet og psykisk retardet. Det blev dog trukket tilbage, siger hun, og hun ser ikke sig selv som 100 procent psykisk syg, selvom hun godt nok med galgenhumor bærer en sort t-shirt med skriften 'Psykiatrisk Afdeling A1'.

Men selvom hun virker intelligent og fornuftig, når man taler med hende, kan hun alligevel ikke fungere som et helt normalt menneske. Hun har tidligere haft skånejobs, senest 15 år i Dansk Idrætsforbund, hvor hun blandt andet renskrev breve og sendte dem afsted.

Hun elskede jobbet, men måtte opgive det til sidst. Hovedsageligt, fordi hun har viet sit liv til at passe på moren, der er i 60'erne og pensionist. Hun lider af svær depression og angst efter et arbejdsliv, hvor hun arbejdede med hospitalsudstyr det samme sted i mere end tyve år.

Læs også:

Se også: Mor og datter lever i bjerge af affald

- Hvis jeg ikke passer på hende, hvem gør så? Jeg har prøvet at sidde på mit skånejob og ringe til hende flere gange om dagen, og hvis jeg kan mærke den mindste forandring nedad i hendes stemme, så vil jeg være hos hende, siger datteren, der har oplevet, at moren har haft selvmordstanker.

- Har du haft kærester?

- Kærester. Hvad er det? Jeg er det, man kalder en vaskeægte pebermø. Hvad har haft tid til det? Man kan jo heller ikke tage en med hjem. Man vil jo tænke, 'ad, hvor ulækkert', siger hun.

Vokset over hovedet
Det er ikke første gang, at mor og datters hjem er groet til i skidt og møg. I 1999 fik de hjælp af Hvidovre Kommune til at flytte fra deres rækkehus, men der mistede de uerstattelige ting som noget porcelæn fra datterens far og en autograf skrevet af Johnny Cash.

- Hvorfor rydder I ikke bare selv op?

- Vi kan ikke overskue det. Hvor er det, man skal starte? Vi har allerede smidt 20-30 sorte affaldssække ud, men kan du se det?, spørger hun og fejer hånden over de ulækre bunker, der ikke egner sig til at danne rammen om et menneskeliv.

- Vi smider affaldsposer ud hver dag. Men der er jo også 21 andre familier i den her opgang, så hvornår smider man lige alt det ud. Jeg har forsøgt at råbe kommunen op og bede om hjælp. Men jeg har følt det, som om jeg er fanget i et passagerfly over Atlanten, der flyver på brændstof-dampene, og jeg ved ikke, hvornår jeg styrter ned, siger hun.

Nu har de, efter at 2. viceborgmester i Hvidovre Kommune, Arne Bech (Hvidovre-listen), er gået ind i sagen, fået tilbudt en anden lejlighed i kvarteret. I aften har han fået sagen sat på den lukkede dagsorden i Hvidovre Kommune.

- Det her er langt væk fra det, man normalt oplever, siger Arne Bech.

Kommunen har prøvet at hjælpe med hjemmehjælp før, men mor og datter ønsker ikke firkantede løsninger, hvor de ikke selv får lov til at være med i hele oprydningsprocessen. Så åbner de ikke døren.

De er bange for at miste skattede ting som glassene med guldkant fra mormors tid.

Drømmer om normalitet
- De glas minder mig om julefest med and og flæskesteg og hjemmebagte klejner. Og et julepyntet hjem. Nu kan vi ikke pynte op til jul, for det er ikke noget sted at hænge noget op. Jeg tager mig selv i at synge julesange om sommeren. Jeg er meget glad for jul og halloween, siger datteren.

- Hvad drømmer du om?

- En normal tilværelse som alle andre. Hvor vi kan åbne vores dør, så folk ikke tror, at vi har en skjult dagsorden. Vores hjem har været et åbent hus, indtil min mor blev syg. Vi holdt fastelavn og jul. Vores hjem var samlingsstedet. Der er sket en meget stor og kedelig forandring, siger hun i entreen, der er det eneste sted i lejligheden, der er bare centimeter på gulvet.

Selvom lejligheden er så rigeligt fyldt, kan man se, at mor og datter stadig køber ting, der ikke engang er pakket ud af plastic'en såsom en lanterne og retro-beholdere til cornflakes-pakker.

- Hvorfor bliver I ved med at købe ting?

- Vi har jo også nogle drømme. Vi vil også gerne have nogle pæne ting, når vi får et ordentligt hjem. Og hvis vi venter med at købe det, så har de det ikke mere, siger moren.

Socialudvalgsformand i Hvidovre, Helle Adelborg (S) kan ikke kommentere den konkrete sag, men er bekendt med mor og datters situation.

- Det lykkes ofte for vores medarbejdere i socialpsykiatrien at skabe tålelige forhold, men skal der ske en permanent bedring, kræver det, at borgeren siger ja til behandling eller til at flytte, så vi kan danne en anden ramme, siger hun til Politiken.

1 af 2 Soveværelset til venstre og køkkenet til højre er begge fyldt til randen med skrald. Foto: Jesper Mortensen
2 af 2 Datteren må skræve over affaldsdyngerne for at komme til det enlige kogeblus, der kan bruges. Foto: Jesper Mortensen
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere