TV: Fly lander med død gås på forruden

En gås måtte skrabes af ruden af et amerikansk passagerfly, der måtte sikkerhedslande efter mødet med en flok gæs

JetBlue-flyet var nødt til at vende om, efter at en gås splattede ud over forruden. (Foto: AP)
JetBlue-flyet var nødt til at vende om, efter at en gås splattede ud over forruden. (Foto: AP)

Se skaden i tv-klippet herover

-------------

Et amerikansk passagerfly var tvunget til at foretage en sikkerhedslanding kort efter afgang fra en regional lufthavn i New York, da to vildgæs ramte ruden til cockpittet.

54 passagerer om fire besætningsmedlemmer befandt sig ombord på JetBlue-flyet, der tirsdag lettede fra Westchester-lufthavnen og havde kurs mod Florida.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med ulykken, men gæssene måtte efterfølgende skrabes af ruden.

Episoden er en påmindelse om, at gæs og andre store fugle udgør en konstant trussel mod flysikkerheden.

I sidste uge måtte et passagerfly fra Delta Airlines vende om og lande i JFK-lufthavnen i New York, efter at flere fugle var blevet suget ind i motoren.

Det var også store fugle, der resulterede i en af luftfartshistorien mest spektakulære nødlandinger.

Da en flok canadiske vildgæs i 2009 ødelagde motoren på et US Airways-fly, måtte pilot Chesley Sullenberger mavelande flyet på Hudson-floden i hjertet af New York. Alle 155 passagerer overlevede dramaet.

I et forsøg på at forbedre flysikkerheden har blandt andet Amsterdams Schiphol-lufthavn de seneste år brugt dødbringende gas for at begrænse antallet af de mange vildgæs, der holder til i området omkring lufthavnen.

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 JetBlue-flyet var nødt til at vende om, efter at en gås splattede ud over forruden. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere