Arvinger får dit efterlønsbidrag

Arvinger får efterlønsbidrag, og 3F har sat et større opklaringsarbejde i gang for at finde efterladte

Er din mand, kone eller forældre død, er et indbetalt efterlønsbidrag ikke tabt. Arvinger til afdøde, der har betalt ind til efterlønsordningen, skal nemlig have efterlønsbidraget retur.

Det har nu fået 3F's a-kasse i gang med at lede efter arvinger til afdøde medlemmer, der havde betalt til efterløn, skriver Fagbladet 3F.

I langt de fleste tilfælde sker udbetalingen dog helt automatisk. A-kassen får besked, når et medlem dør. Så kontaktes Skifteretten, så eventuelle tilgodehavende - herunder efterlønsbidrag - udbetales til arvingerne.

I det næste halve år kan man få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit, og i den forbindelse har 3F haft adgang til CPR-registret.

Foreningens a-kassen har fundet frem til nogle hundrede personer, som er afdøde, og hvor efterlønsbidraget ikke er udbetalt til boet.

Morten Kaspersen, der er forretningsfører for 3F's a-kasse, siger, at langt de fleste er personer, som ikke var medlem af nogen a-kasse ved deres død.

- De har engang tidligere været medlem af 3F eller en anden af de fagforeninger, 3F er fusioneret med. På et tidspunkt er de meldt ud, og har fravalgt efterløn, men har ikke bedt om at få pengene overført til en pensionsordning, siger han og fortsætter:

- Siden er de så afgået ved døden, forklarer Morten Kaspersen.

3F's a-kasse vil kontakte arvingerne hurtigst muligt, så de kan få fordel af skattefritagelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere