Konkurssikring hos SAS og Cimber var gemt

Svært for kunder at finde oplysninger om konkurssikring hos SAS og Cimber Sterling. Hjemmesider måtte ændres

SAS, Cimber Sterling, Iberia Airlines og Qatar Airways var ikke gode nok til at oplyse passagererne om, hvordan de kunne sikre sig selv og flybilletten mod konkurs.

Derfor har de fået besked på at ændre deres hjemmesider, efter forbrugerombudsmanden har været inde i sagen.

Det hele handler om, at flypassagerer kan sikre sig mod, at et flyselskab går konkurs. Det kan de ved at købe en konkurssikring af Rejsegarantifonden. Går flyselskabet så efterfølgende konkurs, kan man få penge for flybilletten retur.

Men hverken SAS, Cimber Sterling, Iberia Airlines eller Qatar Airways gjorde det nemt for forbrugerne at finde oplysningerne om konkurssikringen.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe så på 11 flyselskabers hjemmesider, og han har i sit arbejde lagt vægt på, at oplysningen om konkurssikring blev givet i forbindelse med købet af rejsen og ikke under en sidemenu med generelle rejseoplysninger.

- Jeg ser på forbrugernes mulighed for at tilkøbe konkurssikring - herunder at de får de nødvendige oplysninger - som vigtigt for forbrugerbeskyttelsen og jeg vil også i fremtiden holde øje med området, siger Henrik Øe.

Han har også lagt vægt på, om der var risiko for, at forbrugeren overså informationen, fordi den stod sammenblandet med oplysninger om køb af ekstra bagagevægt, leje af bil eller hotelværelse.

De andre flyselskaber, der indgik i sagen, var Air China, British Airways, Singapore Airlines, SUN-AIR of Scandinavia, Swiss International Airlines, TAP Portugal og Thai Airways.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere