Mange unge i nattelivet bruger stoffer

40 procent af unge på natklub har prøvet at tage hårde stoffer, viser ny undersøgelse. - Det er rigtig mange, i forhold til hvad man skulle tro, siger forsker

Mange unge bruger den slags, når de skal i byen (Foto: Colourbox)
Mange unge bruger den slags, når de skal i byen (Foto: Colourbox)

At flere af de unge der spørges på en natklub, har prøvet at tage hårde stoffer, sammenlignet med aldersgruppen generelt, overrasker næppe.

Men det gør tallene.

I TV-Avisen i aften blev der fremlagt en ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning i Aarhus.

1.600 unge er blevet opsøgt på natklubber, diskoteker og andre steder i nattelivet.

Resultatet af undersøgelsen viser, at fire ud af ti af de unge har prøvet at tage ulovlige stoffer.

- Der er rigtigt mange af de her natklubgæster i forhold til, hvad man skulle tro, der har prøvet at tage stoffer. 40 procent af dem har på et tidspunkt i deres liv prøve at tage hårde stoffer, fortæller Signe Ravn der har stået for undersøgelsen.

Hvis hash tælles med er tallet 63 procent.

Andre undersøgelser - der er foretaget tidligere end denne - viser at 12 procent af unge generelt har prøvet eller bruger stoffer.

- Det er jo nogle nye ret voldsomme tal sammenlignet med det, vi har kendt til tidligere. Med den stigning der vil vi altså også se, at der er flere, der kommer til at få et misbrug, sagde misbrugsekspert Henrik Rindom i TV-Avisen kl. 21.15 - udskudt lidt på grund af noget natteliv med X Faktor fra Herning.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen