Hvorfor har vi brug for skudår?

Hvad er skudår, og hvorfor har vi brug for det?

I dag er en sjælden dag i kalenderen. Kun hver fjerde år findes den 29. dag i februar.

Skuddagen hænger sammen med, at Jorden ikke når hele vejen rundt om solen på 365 dage, men lige i underkanten af 365 dage og seks timer. Derfor ville der uden skuddag hvert fjerde kalendeår være en dag i overskud, og på lang sigt ville det forrykke sæsonerne, så der på den nordlige halvkugle ville være vinter i juli og sommer i december.

I modsætning til hvad mange tror, er det ikke den 29. februar, der er den egentlige skuddag. Vores kalender er bygget på den romerske, julianske kalender, der havde februar som den sidste måned i året. Desuden havde februar kun 23 dage i sig, så den 24. februar er den egentlige skuddag.

Senere blev den gregorianske kalender opfundet, der nu bruges i størstedelen af verden. Fem dage blev lagt til februar, og nu er den 29. dagen, der gør forskellen.

Behøver det at være sådan?
Ikke nødvendigvis. Forskere har længe prøvet at finde en løsning, så skudår ikke længere er nødvendige.

For nylig foreslog to forskere fra John Hopkins Universitet, Richard Conn Henry og Steve Hanke, et nyt system, som ville sørge for, at alle datoer var på den samme ugedag år efter år efter år.

Ud over den julianske og gregorianske kalender findes den iranske, koptiske, etiopiske, hebraiske, kinesiske, hinduistiske og islamiske kalender.

0 kommentarer
Vis kommentarer