De bor i trafik-os: ØV, at ringen er død

Københavnske borgere er skuffede over den manglende udsigt til et alternativ til betalingsringen.

Københavnske borgere er skuffede over. at betalingsringen ikke bliver til virkelighed. (FOTO: Colourbox)
Københavnske borgere er skuffede over. at betalingsringen ikke bliver til virkelighed. (FOTO: Colourbox)

Betalingsringen skulle først og fremmest mindske trafikken og forureningen i København. Nu står regeringen uden konkrete udspil til, hvad der skal mindske den stigende forurening og trafik i hovedstaden.

Ekstrabladet.dk har ringet rundt til tre københavnske borgere, som bor på nogle af de mest forurenede gader i Danmark.

Sabine Louise Christensen, Sydhavnsgade:
- Jeg synes, det er helt forfærdeligt. Jeg kan mærke forureningen i min hverdag, og mine børn bliver syge af det. De hoster rigtig meget, og jeg har en idé om, at det har noget med det at gøre.

Se også: EL tvivler på billigere billetter

Sabine Louise Christensen leder nu med lys og lygte efter et nyt sted at bo, da hun havde håbet, betalingsringen kunne mindske trafikosen i hendes nabolag.

- Det ville have gjort det lettere at være hjemme. Jeg lufter ud efter myldretid, men lejligheden stinker stadig af os, siger hun til Ekstra Bladet.

Olivia Møllegaard, Nørre Søgade:
- Jeg synes rent ud sagt, at det er sur røv. Det kan godt være, at de nu vil gøre den kollektive trafik billigere, men det gør den jo ikke nødvendigvis mere effektiv. Det er meget ærgerligt.

Se også: Thorning: Ringen var ikke den bedste løsning

Olivia Møllegaard har for nylig fået skiftet vinduer på grund af forurening og larm fra gaden.

Pernille Birch, H.C. Andersens Boulevard:
- Det er ærgerligt! Jeg stemte på socialdemokraterne blandt andet på grund af betalingsringen, så jeg er skuffet.

Pernille Birch bor øverst i sin bygning, hvor hun ikke tror, forureningen er værst. Dog kan hun se forureningen på vinduerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer