Det var forår i 1945, og femårige Claus var for lille til at vide, hvad der foregik.
- Mine forældre tog 5. maj fra vores hus i Kajerød op til Helsingør, hvor de var i Karmeliterklostret nogle dage.
De vidste, de ville blive arresteret, så de gik til politistationen, meldte sig og blev interneret, fortæller den nu 71-årige mand, der er historieprofessor og hedder Bryld til efternavn.
Når de blev sat fast, skyldtes det, at Claus Brylds far, Børge Bryld, og hans tre brødre havde haft førende poster i det danske naziparti.
De blev i pressen betegnet som 'nogle af de værste danske nazister'.
Hævntørsten ramte
Hævntørsten gik lige så hårdt ud over Claus Brylds 18-årige fætter.
- Han blev generet med tilråb som ' nazisvin', beretter Claus Bryld.
- Et billede af ham kom til at figurere på Frihedsmuseet med underteksten 'En typisk dansk landsforræder'.
- Men som barn i en nazistfamilie havde han jo bare været tvangsindforskrevet i Nationalsocialistisk Ungdom som familiens andre børn og unge, siger Claus Bryld, der i 1996 i sin bog 'Hvilken befrielse' var en af de første, der udgav en personlig beretning om, hvordan livet formede sig for dem, der havde stået på den forkerte side.
Handlede om gengæld
Vi møder Claus Bryld i køkkenet i Frederiksberg-lejligheden, hvor han bor med sin kone, Clarissa, der er latinlærer og billedkunstner.
Hendes nyproducerede billedfrise på væggen viser scener fra Homers 'Iliaden'.
Børge Bryld blev idømt otte års fængsel, bl. a. for at have været leder af det danske nazipartis juridiske råd.
- Var det retfærdigt?
- Jeg er ambivalent. Når man ser på, hvad han havde lavet, svarede det efter min mening ikke til straffen. Det var ikke ulovligt at være nazist, men hvis man var en af lederne, blev man straffet med tilbagevirkende kraft.
Ifølge Claus Bryld burde man have lavet et retsopgør ud fra den eksisterende straffelov.
Plaget af mareridt
- Straffelovstillægget burde i hvert fald kun have gjaldt for tiden efter regeringens afgang 29. august 1943. Grunden til, at min far og hans brødre alle fik lange straffe, var, at det ikke var politisk acceptabelt, hvis min familie var sluppet. Det handlede om gengæld.
Det betød usikkerhed, at faderen var i fængsel.
- Det lagde pres på os, og jeg var bl. a. plaget af mareridt.
Men det var positivt, at vi fik alt at vide. I andre familier blev der fortalt historier om, at 'far er ude at rejse' eller lignende.
Bryld-brødrenes karriere under krigen betød, at de aldrig kom til at omgås andre end gamle nazister.
- Min far og hans brødre var ærekære personer - de havde svært ved at acceptere den sociale udelukkelse. De var fradømt almen tillid og fik først efter en årrække deres stemmeret tilbage. De var som jurister fradømt retten til at udøve deres erhverv.
Min far blev handelsog forsikringsmand og klarede sig i øvrigt ret godt.
Da Claus Bryld mødte sin kæreste, Tine, gik der måneder, før han fortalte om sin familiebaggrund.
- Da vi skulle giftes i 1961, blev det aktuelt at snakke om, hvorvidt vores familier skulle mødes. Her måtte Tine sige, at det ikke gik an.
- Hvornår tog du afstand fra dine forældres politiske fortid?
- Det skete i 13-14-årsalderen, bl. a. fordi jeg læste i et amerikansk tidsskrift om jødeforfølgelserne.
Kz-lejrene blev indtil midten af 50' erne underligt nok næsten ikke omtalt. Det fik mig til at læse Hitlers 'Mein Kampf ', som jeg fandt aldeles modbydelig.
- I nogle år efter min fars død var jeg vred og kunne ikke forstå, at han havde sluttet sig til det lort! Vi fik desværre aldrig talt ud om det.
Helt op til otte-ni-årsalderen uddelte Claus Bryld tæv til nogle drenge, som drillede ham med hans forældres fortid, men fra omkring 1950 gled forbindelsen mellem nazisme og navnet Bryld ud af den offentlige bevidsthed.
Derefter blev han sjældent konfronteret med fortiden.
Overvejede nyt navn
- Jeg har ved en enkelt lejlighed i 1970' erne overvejet navneforandring. Jeg havde hørt, at daværende kulturminister Niels Matthiasen ved et møde skulle have sagt 'Sådan nogle kan man ikke have noget med at gøre, for deres forældre var nazister'.
Det er jo det bibelske princip om, at 'fædrenes synder nedag arves på deres børn'.
I det stille prøvede Bryld at få klarhed over fortiden.
- Efter mange års kamp med Justitsministeriet fik jeg endelig arkivadgang, da Hans Engell var justitsminister.
- Det var en stor lettelse at læse deres domme og se, at de ikke havde begået noget, der var umenneskeligt.
Familieopgør
Claus Bryld kom med sin bog ' Hvilken befrielse' i modsætning til familiemedlemmer, der ikke ønskede et offentligt selvopgør.
- De vidste ikke noget om, at jeg havde en bog på vej.
Det virkede som et chok for mine søskende, fætre og kusiner.
De tog afstand fra det, og det havde vi brevvekslinger om, siger Claus Bryld.
Til gengæld prikkede ' Hvilken befrielse' hul på en byld hos andre.
- Jeg fik et væld af breve fra folk, der bar på en skam og fortalte, hvad de og deres forældre havde været udsat for - blevet kaldt stikkere, nazister, hiposvin og andet.
Dem har jeg afleveret til Det Kongelige Bibliotek.
Uenigheden i Bryld-familien er stadig den samme.
- Mine slægtninge har en anden tilgang til det at forlige sig med fortiden end jeg.
Men mine egne fem børn synes, det er fint med åbenheden, siger Claus Bryld, der i øvrigt for nylig markerede sit ' guldbryllup' med nyligt afdøde Tine Bryld ved at invitere hele familien, der også omfatter otte børnebørn, på restaurant.
Citationstegnene skyldes, at parret blev skilt allerede i 1970 efter at have fået to børn.
Artikel-serie: Læs alle artiklerne om danskere i Hitlers tjeneste
