TV: Ingen ispanik hos DSB - flere tog til tiden

De ekstreme kuldegrader har gjort det nødvendigt at ´de-ice´ de københavnske S-tog

Sneen og den hårde frost har bidt sig fast, og derfor sender DSB S-tog i disse dage alle S-togene igennem to nye ’anti ice’-anlæg, som skal forhindre, at sne og is sætter sig fast under togene.

SE OGSÅ:

Samfund - 7. feb. 2012 - kl. 09:59 Flot vejr med Celina

Dermed sikres flere tog til tiden i vintervejret, lover DSB.

- Anlæggene vil hjælpe os med at sikre, at vi har de fornødne S-tog klar til drift, så vi kan yde den bedste service til vores kunder hen over vinteren. I 2009 og 2010 havde vi store problemer med, at is og sne hobede sig op under togene, hvilket gjorde at vi måtte tage flere og flere tog ud af drift, og det vil vi gerne undgå sker igen, siger produktionsdirektør i DSB S-tog, Dan Stig Jensen.

Når sneen sætter sig fast under S-togene, kan komponenterne i togenes undervogn fryse til, og store stykker is kan falde af toget og beskadige sporskifter.

Derudover skal toget tø op i mange timer, når det kommer på værksted, før håndværkerne kan komme til det. Det er i tidligere hårde vintre gået ud over S-togsdriften.

SE DE TILFROSNE S-TOG I TV-INDSLAGET OVER ARTIKLEN

0 kommentarer
Vis kommentarer