Sygehuset: Badeværelset er en nødsituation

Oversygeplejerske på Sønderborg Sygehus Anne Engberg erkender, at det ikke var rigtigt at placere Birgitte Kjemtrup på badeværelset, men det kom andre ting i vejen, siger hun til Ekstra Bladet.

- Det sker ekstremt sjældent. Det er kun fordi, at der lige den dag havde en del akutte patienter, der fyldte rigtig meget.

- Men hun møder op til en planlagt operationen, hvor hendes sygeseng er redt op inde på et badeværelse. Det synes hun ikke er i orden, synes du, at det er i orden?

- Nej, det er overhovedet ikke i orden og vi bestræber os på, at det ikke forekommer.

- Det er anden gang, at hun på Sønderborg Sygehus bliver anbragt på et badeværelse. Hvordan kan det ske to gange for den samme person?

- Jeg kender ikke omstændighederne fra sidste gang, men denne her gang var der altså tale om en nødsituation.

- Hvordan ville du selv have det, hvis du med et dødt foster i maven blev lagt ind på et badeværelse?

- Jamen det ville jeg aldrig bryde mig om. Og jeg bryder mig heller ikke om, at vores patienter bliver lagt ind på badeværelset, og vi bestræber os rigtig meget på, at de får en ordentlig stue, siger oversygeplejerske Anne Engberg til Ekstra Bladet.

0 kommentarer
Vis kommentarer