Socialdemokraternes hjemmeside hacket

Endnu et parti er blevet udsat for hacker-gruppen Anonymous. Socialdemokratiets hjemmeside er lagt ned

Hacker- gruppen Anonymous bliver ved med at drille de danske politikere.
Hacker- gruppen Anonymous bliver ved med at drille de danske politikere.

Først var det Dansk Folkeparti, så SF og Venstre - og nu har hacker-netværket Anonymous hacket Socialdemokratiets hjemmeside.

Læs mere:

Med ACTA skal din internetudbyder holde øje med dig. Hele tiden(foto: Screen dump fra video) nationen - 26. jan. 2012 - kl. 13:58 Farvel privatliv: EU vil styre dit internet

- Vi har tænkt os, at gå igennem alle partierne, indtil der er en enkelt politiker, der stiller sig frem og tager kraftigt afstand fra anti-kopi-traktaten ACTA, der kommer til at gå voldsomt ud over helt almindelige borgere, siger hackeren 'Locutuz' fra Anonymous til ekstrabladet.dk.

Dårlig sikkerhed
Hvem det går ud over næste gang, vil gruppen ikke ud med, men ' Locutuz' understreger, at gruppen ikke ødelægger noget ved at lægge hjemmesiderne ned.

- Måske gør vi dem endda en tjeneste ved at vise, hvor dårlig sikkerhed de egentlig har, lyder det.

Læs mere:

Se også: SF også ramt af Anonymous-hacking

Nej tak til kaffe
Venstres poltitiske ordfører Ellen Thrane Nørby har tidligere inviteret hackergruppen på kaffe på Christiansborg, så de på en 'ordentlig' måde kan komme frem med deres synspunkter.

- Kaffe er noget, vi drikker i en kælder med blå LED-lys blinkende fra diverse servere. Sådan nogle rotter som os, kommer slet ikke så fine steder, lyder det fra 'Locutuz'.

Ifølge It-og tele ordfører, Trine Bramsen, fra Socialdemokraterne kører siden nu igen. Den var nede i omkring en time.

0 kommentarer
Vis kommentarer