Annonce:
Annonce:

Netdater på 68 år søger 'et godt skår'

68-årige Solveig Sørensen er en håbløs romantiker og leder efter kærligheden på netdating

Solveg Sørensen tjekker sin datingprofil ca. en gang om ugen. Hun søger både venner og en kæreste. (Foto: Thomas Sjørup)
Solveg Sørensen tjekker sin datingprofil ca. en gang om ugen. Hun søger både venner og en kæreste. (Foto: Thomas Sjørup)
Annonce:
Følg Samfund

- Bare fordi man har lidt rynker og er lidt grå i håret, mister man da ikke lysten til at finde en kæreste. Men jeg er nok ret kræsen og vil have en, der er oppe på lakridserne. Jeg leder ikke efter en at sidde og glo i lænestolen med, lyder det fra snart 69-årige Solveig Sørensen fra Stenløse.

Læs mere:

Ny trend: Ældre tænder på net-dating

Tror stadig på kærligheden
Solveig Sørensen er en af de danskere, som ikke har opgivet kærlighedslivet, selvom hun statistisk indgår i den ældre del af befolkningen. Derfor valgte den friske ældre dame for to år siden at lave en datingprofil på nettet.
Hun leder efter en høj mand, der gør noget ud af sig selv. Han må maks være 70 år - gerne yngre. Har han en motorcykel er det en bonus.

Annonce:

Mænd giver op
- Jeg synes desværre, at mange mænd giver lidt op, når de bliver ældre. De kunne godt tage sig lidt sammen, tage noget lækkert tøj på og holde kroppen i gang. Mænd vil altid gerne se på pæne kvinder, men det gælder da også den anden vej. Jeg gider ikke have en mand med en stor vom, lyder det fra penionisten, der selv dyrker fitness tre gange om ugen.

Pensionisten mistede sin mand i 1991 og har ikke haft en fast forhold siden. Men hun tror stadig på, at det er muligt at finde en kæreste.

- Jeg er nok en håbløs romantiker, siger hun og og griner højt.

Har date til maj
Hun fniser og rødmer desuden, når hun fortæller om kokken Jørgen, som hun for nylig har mødt på datingsiden Ageforce. De har aftalt at mødes til arrangementet 'Top Charlie' i Parken til maj. Men Solveig håber, de kan mødes lidt før.

- Jeg vil da gerne have en at lave mad med, og Jørgen er jo kok. Det var også derfor, jeg skrev til ham i sin tid. Jeg skulle lave kyllingefiletter og bad om et par gode råd. Nu sms'er vi og taler sammen på Skype og med webcam på messenger. Det er lidt spændende, siger hun og understreger, at hun kun møder sine dates på offentlige steder.

Annonce:

Går langsomt frem
- De skal altså ikke tro, at de bare kan hoppe på mig. Men hvis man mødes nogle gange, og det så kribler i maven, så kan det være, at man på et tidspunkt kan kombinere det med sex. Det vil jo være helt naturligt. Men jeg insisterer på at gå langsomt frem, siger kvinden, der har været ude for et par uheldige episoder i tiden som single.

- Jeg skulle mødes med en fyr i Frederikssund, som jeg kun havde set på et billede. Han troppede op i hawai-skjorte og kæmpe guldkæde og lød som om, han havde været ude og synge til en ildebrand. Vi gik ind på en café, og man kunne bare se, at servitricen tænkte: 'Hvad vil den pæne dame med det der'? Han var helt sikkert ude på noget, men jeg kom med en undskyldning og skyndte mig hjem.

Uforpligtende dating
Tidligere har Solveig Sørensen uden det store held forsøgt sig med kontaktannoncer, men hun foretrækker nettet.

Annonce:

- Det er meget hurtigere end at sidde og vente på breve. Det er brandsmart, at jeg kan sidde derhjemme og sortere i de breve, jeg får, og at jeg kan se et billede af den anden person med det samme. Så kan man sige wauw, han er et godt skår og skrive til ham. Det er total uforpligtende. Desuden er jeg ikke begrænset af at møde nogle i nærområdet. Jeg kan nå helt til Hjørring og Bornholm, hvis jeg vil.

- Du siger, at du ikke vil date mænd på over 70. Hvad er så det yngste?

- Ja. Jeg skal i hvert fald ikke have en på 20 ... måske 22, siger hun og griner.

- Spøg til side. Jeg har da flirtet lidt med en på 41 for nogen tid siden. Men det er også for ungt. I starten af tresserne, synes jeg er passende.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: