Den ukrainske protestbevægelsen Femen, der er kendt for topløse demonstrationer, hævder at tre af deres medlemmer blev kidnappet og misbrugt efter de blev arresteret i Hviderusland.
De tre havde deltaget i en topløs demonstration i Minsk mandag, hvor de protesterede mod den siddende præsident Alexander Lukasjenko, der blev valgt for præcis et år siden.
Kvinderne blen anholdt og fik - ifølge feministbevægelsen - binde for øjnene og kørt ud i skoven. Her blev de dyppet i olie og tvunget til at strippe, mens der var trusler om at der ville blive sat ild til dem og deres hår ville blive klippet af.
De tre skal angiveligt være blevet efterladt nøgne i skoven. De gik til den nærmeste landsby.
De hviderussiske myndigheder nægter at kommentere disse oplysninger, men en talsmand for sikkerhedspolitiet har kaldt demonstrationen for 'en provokation'.
Den ukrainske ambassade i Minsk vil undersøge sagen.
Ifølge nyhedsbureauet AP blev seks journalister anholdt i forbindelse med demonstrationen, den krævede politiske fanger løsladt.