TV: S-togskontrollører sad på psykisk syg

To S-togskontrøllerer fastholdte en psykisk uligevægtig mand mod gulvet i over otte minutter. DSB har fritaget kontrollørerne fra tjeneste

I over otte minutter sad to muskuløse S-togskontrollører på en psykisk uligevægtig, ung mand. (Foto: Screendump fra YouTube.com)
I over otte minutter sad to muskuløse S-togskontrollører på en psykisk uligevægtig, ung mand. (Foto: Screendump fra YouTube.com)

SE OPTRINNET I KLIPPET OVER ARTIKLEN!

Kender du Simon, vil vi meget gerne i kontakt med ham eller hans pårørende. Skriv anonymt til os på 1224 (alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk.

I over otte minutter blev 19-årige Simon holdt fast af to hærdebrede S-togskontrollører, der havde forsøgte at give den unge mand en bøde den 7. september i år.

Det skriver politiken.dk.

Det er ikke lovligt for S-togskontrollører at bruge fysisk magt over for passagerer.

- Der kører en personalesag på medarbejderne, og imens den interne undersøgelse kører, er de fritaget fra tjeneste, siger Niklas Marschall, der er salgsdirektør i DSB S-tog, til politiken.dk.

'I kvæler mig'
Optrinnet blev filmet af en anden passager. På optagelserne kan man høre en skrækslagen Simon, der beder de muskuløse kontrollører om at løsne deres greb. I stedet bliver de siddende på den unge mand med deres knæ i hans ryg.

- I kvæler mig, I kvæler mig, skriger Simon i flere omgange.

Flere andre vidner forsøger at dæmpe de ophidsede kontrollører. Det fremgår tydeligt, at situationen er ude af hænderne på DSB-folkene.

- Vi ved godt, at det er noget skidt det her, men vi er nødt til at passe på os selv, siger den ene kontrollør på et tidspunkt.

Ville ikke filmes
Da det går op for dem, at de bliver filmet, beder de passageren med kameraet om at stoppe. Det nægter han.

Først efter over otte minutter, da S-toget ankommer til Nørreport, slipper kontrollørerne deres greb, da politiet er kommet ind i tpget. En kvindelig betjent henvender sig stille og roligt til Simon og får straks situationen under kontrol og den unge mand op på benene.

Han blev der efter kørt hjem til sin bopæl af politiet.

Se S-togskontrollørernes voldsomme opførsel i indslaget over artiklen!

På YouTube.com kan du se hele optrinnet.

Kender du Simon, vil vi meget gerne i kontakt med ham eller hans pårørende. Skriv anonymt til os på 1224 (alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk.