Økonomi-kaos hos IC4-leverandøren

De finansielle problemer hos italienske AnsaldoBreda kan give yderlige forsinkelser

De økonomiske problemer vil næsten uundgåeligt have konsekvenser for, om AnsaldoBredo kan levere de sidste 33 togsæt ud af i alt 83 til DSB inden udgangen af 2012. (Polfoto)
De økonomiske problemer vil næsten uundgåeligt have konsekvenser for, om AnsaldoBredo kan levere de sidste 33 togsæt ud af i alt 83 til DSB inden udgangen af 2012. (Polfoto)
Følg Samfund

Imens hovedparten af IC4-togene står stille og ruster op, så buldrer farcen om DSB’s italienske leverandør, AnsaldoBreda, videre i ekspresfart.

Ekstra Bladet har gransket økonomien i koncernen Finmeccanica, der ejer AnsaldoBreda, og det afslører et selskab i finansielle problemer, der kan give nye store kvaler for DSB – og i sidste ende landets togpassagerer.

De seneste fire år er Finmeccanicas aktier således faldet med hele 80 procent, hvilket er sket i takt med, at man har fremlagt det ene sløje regnskab efter det andet.

Læs også: Farlige IC4-tog falder fra hinanden

En stor del af koncernens problemer skyldes netop AnsaldoBreda, der ifølge det ansete økonomisk tidsskrift the Economist har tabt 8,5 mia. kr. i de senere år.

Og de store økonomiske problemer vil næsten uundgåeligt have konsekvenser for, om AnsaldoBredo kan levere de sidste 33 togsæt ud af i alt 83 til DSB inden udgangen af 2012.

Erkender problem
Det mener aktieekspert Martin Lykke fra NPinvestor, og firmaet oplyser da også selv i det seneste halvårsregnskab, at en del af årsagen til det dårlige resultat er forsinkelser i togproduktionen til de udenlandske markeder.

– Det er helt tydeligt, at firmaet har et problem i den sektor, der leverer tog, og det erkender de jo også selv.

– Samtidig er den økonomiske situation for selskabet blevet forværret, og det er derfor helt åbenlyst, at der er en øget risiko for, at de ikke kan overholde deadline for fremtidige leverancer. Så det er langtfra noget stærkt firma, DSB har indgået en aftale med, siger han.

Gammel og støvet
Martin Lykke fremhæver også, at det er den italienske stat, der ejer 32 procent af aktierne i AnsaldoBreda.

– AnsaldoBreda minder lidt om et beskæftigelsesprojekt for den italienske stat, og her kan der være andre hensyn at tage end firmaets indtjening og effektivitet. Det lugter lidt af, at det er en gammel støvet italiensk industrivirksomhed, som man forsøger at holde i gang, sige han.

– Og man jo også tage højde for, at den italienske stat, som er hovedaktionær i firmaet, selv er i store økonomiske problemer, siger han.

Hos DSB har man ingen kommentarer til Finmeccanicas økonomiske situation.

Læs også: Hovsa! IC4-tog er ikke sikret mod frost

Har du oplevet farlige IC4 tog, eller har du billeder af togenes fejl og mangler? Så tip os på 1224@eb.dk

Fiduskunst og magistervrøvl