Aktiekurser stiger på europæiske markeder

Pæn stigning på de europæiske aktiemarkeder

De europæiske børshandlere havde en god dag onsdag. Kurserne steg pænt over hele linjen.

I Frankfurt steg kurserne med 3,4 procent, mens stigningen i Paris var 1,9 procent. I London steg kurserne med 1,3 procent.

Også i de to kriseramte lande Italien og Spanien var der opgang. I Madrid og i Milano steg aktiekurserne med 2,7 procent.

Stigninger smittede af på de amerikanske børser, der i New York åbnede med mindre stigninger.

Iagttagere siger, at børshandlere reagerede positivt på rapporter om, at EU overvejer planer om at indføre såkaldte euroobligationer, der på sigt skal løse gældskrisen i eurozonen.