Nomadefamilien tilbageholdes i Holland

Nomadefamilien fra Langeland er kommet i de hollandske myndigheders varetægt. Familien skal undersøges de næste 3 måneder

Familien er sidst sporet til Holland, hvor faderen oprindeligt er fra. (Privatfoto)
Familien er sidst sporet til Holland, hvor faderen oprindeligt er fra. (Privatfoto)

Den eftersøgte nomadefamilie er efter flere ugers flugt fra Langeland Kommune blevet fundet i Holland. Her har familien med de fire små børn siden i går været i de hollandske myndigheders varetægt. Og noget tyder på, at de godt kan indstille sig på et længere ophold i landet. Det oplyser Langelands Kommune til ekstrabladet.dk

- Børnene blevet anbragt på en institution, og de hollandske myndigheder har oplyst os om, at det vil tage tre måneder at lave den undersøgelse, der skal til. Resultatet af undersøgelsen må vise, om børnene skal blive i holland eller tilbage til Danmark, siger souschef Charlotte Jensen fra Børn- og Kulturafdelingen i Langeland Kommune.

Læs også: Fyns Politi på jagt: Frygter ny 'Brønderslev-sag'

Mistanke om vanrøgt
Nomadefamilien består af den 28-årige mor og hendes ti år ældre hollandske mand samt deres fire børn på 1, 2, 4 og 5 år - to drenge og to piger. Familien flygtede fra byen Humble, da Langeland Kommune krævede en tvangsundersøgelse af børnene. De mistænkte moren og faren for vanrøgt af børnene og frygtede for deres ve og vel.

Familien har generelt ry for at flytte meget hurtigt og i hast med kun en, ni eller tolv dages mellemrum. Det gør, at børnene ikke har mulighed for at rodfæste sig men blot bliver mere og mere isolerede. Siden 2004 har det betydet, at familien har haft 14 forskellige adresser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere