Sex, bodega og hårdt arbejde

Morten Ingemann fortæller om sine mange striber

-Jeg er lige så glad for at lave striben i dag, som jeg var for at lave den allerførste. Det er alvor, hver gang man starter på det, og det er faktisk dejligt, siger Morten Ingemann. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
-Jeg er lige så glad for at lave striben i dag, som jeg var for at lave den allerførste. Det er alvor, hver gang man starter på det, og det er faktisk dejligt, siger Morten Ingemann. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

Hvis man kun kender Morten Ingemann gennem hans tegneserie ’Og det var Danmark...’, kan man nok let få et fordrejet billede:

En mand, som, når han ikke dyrker grænseoverskridende sex eller går amok på sagesløse husdyr, ordensmagten, golfkøller, blondiner, ministre og lignende, sidder aftenen lang på Valhøj Bodega og fortæller vittigheder.

Hvis han da ikke afbryder andre ved at brøle:

– Det sagde hun også i går!

Sådan er Morten Ingemann slet ikke. Hans stemmeføring er nærmest blid, når han tøvende søger efter de rigtige ord til at beskrive sit arbejde.

Sex
Titlerne på de seks nye samlinger af hans striber, som nu kommer i handlen, synes ellers at sende et klart signal. For eksempel hedder den bog, der udkommer i morgen ’Samliv og underliv’, om tre uger kommer ’De frække’, og ugen efter er titlen knageme ’Flere af de frække’.

– Sex er et emne, der optager dig meget, ikke, Morten?

– Ja, det er det. Egentlig ikke fordi jeg er en freak. Men jeg synes altså, at sex er uhyre interessant, og det fylder også så meget i alle menneskers hoveder. Det handler jo om et urinstinkt.

– Men du morer dig over det?

– Man siger godt nok, at sex er det sjoveste, man kan foretage sig uden at grine. Men det kan nu også sagtens være sjovt at lave tegneserier om sex, synes jeg.

Ugens Rapport


– Ofte ser dine kvinder i striberne ellers ikke decideret indtagende ud. For at sige det pænt ...

– Jo, det er rigtigt nok. Måske er forklaringen, at jeg har arbejdet i 10 år i herrebladsbranchen. Ugens Rapport, for eksempel. Og jeg var med til at udgive et blad, der hed Play Star Magazine, og til sidst var jeg ved at brække mig over at se billeder af flotte, blanke piger. Så jeg holder mere af kvinder, der ligner rigtige mennesker, og som ikke er så perfekte.

– Så tegningerne af de grimme kvinder er måske nærmest en kærlighedserklæring?

– Ja, det kan du sige. Og jeg er selv fyldt halvtreds. Så gider man jo heller ikke hele tiden tegne flotte piger på 20.

Bodega

– Valhøj Bodega spiller også en markant rolle i dine striber. Er du stamgæst?

– Nej, men jeg er kommet der meget. Jeg er jo født i Rødovre, og så blev jeg adfærdsvanskelig, og så flyttede min mor og far til Vedbæk, for at få mig lidt væk fra alt det der, men jeg er kommet en del derude.

– Så du kender miljøet?

– Ja. Jeg spillede fodbold i B77, som dengang havde klublokale i Valhøj Bodega. Det var da meget sjovt, ikke? Men jeg kommer der nu ikke længere.

Politibetjente

– Et spørgsmål har naget mig et stykke tid: Hvorfor har politibetjentene i dine striber altid en gulerod i øret?

– Det er fordi, de er nogle bonderøve, ikke? Den ældste fik gården, og så blev den næstældste søn betjent. Og han har overskæg for at se ældre ud, end han er.

– Og han er jyde?

– Ja, det er han. Der er ikke noget personligt i det, og de laver også selv sjov med det. Jeg var på politistationen, og på døren ud stod der ’UJ’.

Opblomstring

– Er du blevet mangemillionær?

– Nej, det er jeg ikke. Hver enkelt bog giver ikke så meget. Kun nogle få kroner. Men det er fedt nok, altså. Jeg klager ikke. Især ikke fordi jeg har en følelse af, at min nye kone, Ruth, ligesom har givet det hele en opblomstring.

– Men det har ikke hele tiden været en dans på lagkager?

– Nej, det var svært, dengang min mor døde. Og så skulle man hele tiden lave den der stribe. Så skulle man være morsom, mens man havde det helt ad helvede til.

Censur

– Hvordan er det overhovedet muligt at lave noget sjovt, mens man selv er helt nede i kulkælderen?

– Det er jo noget professionelt, ikke? Det lidt ligesom klovnen, der optræder, selv om hans hjerte bløder. Arbejdet skal jo gøres, ikke?

– Men nu har du det godt?

–Ja, nu har jeg det godt. Min kone er kunstner, og hun forstår, hvad mit arbejde består i. Hun kan sætte sig ind i den kreative proces. Desuden censurerer hun mig, og det kan være nødvendigt, efter at Falbert er holdt op.

Trofaste læsere af Morten Ingemann vil vide, at den censur ikke er ret hårdhændet. Heldigvis. Se selv efter i de nye bøger.

Et godt tilbud

For de mange af os, der ikke kan få for meget af Morten Ingemann og har svært ved at få nok, er der nu en ny mulighed for at nyde striber fra den store kunstners hånd.

De seks kommende fredage kan du sammen med Ekstra Bladet købe en bog med Morten Ingemanns klassiske ’Og det var Danmark...’-striber ordnet tematisk. I morgen kommer den første bog med titlen ’Samliv og underliv’.

Prisen er 33 kroner. Når du altså også køber avisen.

Er du abonnent, bliver du ikke snydt. Du kan på Ekstra Bladets netshop købe de seks stykker lødigt litteratur samlet.

Prisen er 198 kr., og det er med levering.







0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere