Danmark ophæver advarsel mod tysk grønt

Advarslen mod at spise agurker, tomater og salat fra Nordtyskland i Danmark ophæves

Du kan nu igen spise rå agurker, tomater og bladsalat fra Tyskland. (Foto: AP)
Du kan nu igen spise rå agurker, tomater og bladsalat fra Tyskland. (Foto: AP)

Du kan nu igen spise rå agurker, tomater og bladsalat fra Tyskland. Det er nu meldingen fra Fødevarestyrelsen, der dermed følger anbefalingerne fra de tyske myndigheder.

Efter udbruddet af den livsfarlige tarmbakterie VTEC i Danmark for godt tre uger siden har forvirringen om kilden til smitten været stor.

Du må også spise bønnespirer
Både spanske, danske og hollandske agurker har været under mistanke, men er blevet frikendt. Det er under en uge siden, at de tyske myndigheder blev overbevist om, at smitten ikke stammer fra agurker, men fra bønnespirer.

Læs også: Det er bønnespirernes skyld!

I Danmark skal man dog ifølge Fødevarestyrelsen ikke være bange for at spise bønnespirer. Ingen af spirerne fra den involverede producent har været solgt i Danmark.

Økonomisk efterspil
20 danskere er smittet med VTEC, og heraf har otte nyresvigt. VTEC-epidemien har kostet 29 tyskere og en svensker livet og mere end 2800 tyskere har været smittet.

Der lurer nu et stort økonomisk efterspil, hvor EU allerede har besluttet at give 1,5 milliarder til agurkeavlere, der har mistet indtjening på epidemien. Samtidig har en af de spanske landmænd, hvis agurker har været under mistanke, varslet en sagsanlæg mod de tyske myndigheder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere