Pige forsvandt ned i brønd

7-årig pige faldt forleden ned i tre meter dyb brønd

Det var bare for sjov, at Regitze Wetche løb hen over brønden, da hun sammen med sin mor og to søskende skulle fra rådhuset i Tønder.

På vej mod bilen, løb den 7-årige pige hen over et brønd-dæksel. Hvad Regitze ikke vidste var, at dækslet var rustent og derfor ikke sad ordentlig fast.

Så da Regitze løb over brønden, tippede dækslet - nærmest som en vippe - og hun faldt skrigende ned i brønden. Det skriver jv.dk.

Tre meter nede landede pigen i vand og mudder.

– Mirakuløst er hun ikke kommet til skade. Hun har fået nogle hudafskrabninger, fortæller Regitzes mor Gitte Wetche til jv.dk.

Ved hjælp af et tov og en trappestige, fik folk fra rådhuset og det nærliggende museum hjulpet den skræmte pige op.

Borgmesteren i Tønder Laurids Rudebeck, der var uhyggeligt tæt på det chokerende uheld, sagde i går, at:

- Det er sådant et uheld, som ikke må ske, og som desværre sker.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere