Her rammer skybruddet i aften

Så er turen kommet til jyderne. I de tidlige aftentimer bevæger et uvejr med torden og skybrud sig op gennem Jylland og Fyn

Skybruddet bevæger sig mod Jylland i dag. (Foto: Jan Sommer)
Skybruddet bevæger sig mod Jylland i dag. (Foto: Jan Sommer)

SEND DINE UVEJRSBILLEDER FRA I AFTEN TIL 1224 (det koster alm. sms-takst)

Mandag passerede et uvejr Danmark sydfra, og bød på både kraftige regnbyger og regulære skybryd - der dog holdt sig i den østlige del af landet.

Nu kommer turen så til Jylland og Fyn, fortæller DMI's vagthavende meteorolog Mogens Rønnebek til ekstrabladet.dk:

- Omkring ved spisetid bevæger uvejret sig fra Sønderjylland og op igennem Jylland og Fyn, og bliver vel omtrent lige så voldsomt som mandagens uvejr.

Vi forventer kraftige regn- og tordenbyger - med deraf følgende store mængder nedbør. Selv om skybruddene - som nævnt - dennegang især rammer Jylland og Fyn, vil resten af landet også mærke lidt til uvejret. I hvert fald undgår Sjælland næppe nogle kraftige byger, slutter Mogens Rønnebek.

Sidste nyt:
TV2's Vejrcenter skriver, at det endnu er usikkert hvor det forventede skybrud bliver kraftigst: -

Allerede i løbet af eftermiddagen er der risiko for byger i de sydligste egne. Bygerne vil fortrinsvis ramme Jylland, hvor de stedvis kan være med torden - og de kan brede sig mod nord til en større del af Jylland.

Det rammer først de sydlige egne, hvorfra det breder sig mod nord. Det er dog noget usikkert, hvor det vil regne mest.

Selv om regnvejret ser ud til at passere op tværs gennem landet, kan det hurtigt ændre kurs.

Flere prognoser har nemlig en lidt anden udvikling - og den kraftigste regn kan gå både lidt mere vestligt og lidt mere østligt.

Alt tyder dog på, at Danmark rammes af det kraftige regnvejr, der ifølge prognoserne udbredt kan give over 30 millimeter i løbet af aftenen og natten - og lokalt kan der endda falde op til 50 millimeter regn.

Desuden ventes det fortsat, at der stedvist kan forekomme skybrud - dvs. 15 millimeter regn eller mere på en halv time.

17.702 lynnedslag
Især Midtsjælland oplevede mandag et sjældent stort 'lysshow' med tusindevis af lynnedslag.

Nærmere betegnet var der alt i alt 17.702 lynnedslag, frem til midnat mellem mandag og tirsdag.

Ifølge Meteorologisk Institut (DMI) er det et relativt højt antal lyn, omend det er alenlangt fra rekorden. Den 18. juni 2002 blev Danmark ramt af omkring 100.000 lynnedslag.

Og selv om der ikke føres en reel statistik over sådanne uvejrshændelser, så betragter eksperterne netop dét uvejr som en lynmæssig rekord.

Det var i øvrigt også under netop dette uvejr, at Karup blev ramt af en sjælden kraftig skypumpe.

Tjek din lokale vejrudsigt her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere