Raketbyggere jubler over succes

Danske raketbyggere jubler, efter at det lykkedes at få raket sendt op. Vi har skrevet historie, lyder det

Et smukt syn efter tre års arbejde. (Foto: Bo Tornvig)
Et smukt syn efter tre års arbejde. (Foto: Bo Tornvig)

Holdet bag den danske raketopsendelse er jublende lykkelige, efter at det er lykkedes at få sendt raketten op i luften.

- Det var som at se et missil, og hun kom op over os i et par meters højde. Glæden er enorm, og vi vil tage hjem med alt, hvad vi har lært, siger den ene af raketbyggerne Peter Madsen til TV2 News og fortsætter:

- Vi er blevet meget klogere på, hvordan man sender en raket i vejret.

Hans makker, Kristian von Bengtson, mener, at holdet bag raketten - Copenhagen Suborbitals - har skrevet historie.

- Det er en succes, at vi har fået raketten op i luften, og jeg tror, at vi har skrevet et stykke historie, siger han.

Peter Madsen roser holdet bag raketbyggeriet.

- Det er et produkt af teamwork. Vi er lykkedes, og nu kan vi tage hjem med sejr i maven, siger han.

Den danske amatørraket lettede fra sin affyringsrampe i Østersøen øst for Bornholm klokken 16.30.

Målet for de danske amatørraketbyggere var at sende raketten 15 til 16 kilometer op i luften, men der er endnu ikke overblik over, hvor højt raketten nåede op.

Sidste år forsøgte gruppen ligeledes at sende en raket af sted. Men det mislykkedes på grund af tekniske problemer. En føntørrer, som skulle holde en ventil til det flydende brændstof frostfri, fungerede ikke, og derfor blev den aldrig skudt af sted.

Den samlede raket - som bliver kaldt Heat-1X Tycho Brahe - er cirka 9,5 meter høj med en vægt på lidt mere end 2000 kilo. Den bliver sendt op fra den hjemmebyggede flydende platform Sputnik.

1 af 3 Affyringen var imponerende. (Foto: Bo Tornvig)
2 af 3 I første omgang kom den ikke i luften, men minutter senere lykkedes det. (Foto: Bo Tornvig)
3 af 3 Et smukt syn efter tre års arbejde. (Foto: Bo Tornvig)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere