Mennesker, der blev symboler på historen

Den unge student foran kampvognen på Den Himmelske Freds Plads - den 13-årige dreng, som blev torteret til døde i Syrien - begge er symboler på kamp mod undertrykkelse

Den navnløse student foran kampvognene på Tien an Men pladsen i Beijing er blevet et symbol på oprøret imod det kinesiske diktatur - og på diktaturets brutalt svar i 1989. (Foto: AP)
Den navnløse student foran kampvognene på Tien an Men pladsen i Beijing er blevet et symbol på oprøret imod det kinesiske diktatur - og på diktaturets brutalt svar i 1989. (Foto: AP)

Lørdag 4. juni. er det 22 år siden, at demonstrerende kinesiske studenter på den centrale og kæmpestore Tien an Men-plads i Beijing - Den Himmelske Freds Plads - blev mødt af diktaturets kampvogne, og endnu et håb om demokrati blev knust.

Det, som senere blev kaldt Massakren på Tien an Men, kom til at koste et ukendt antal menneskeliv. Mindst var det adskillige hundrede, måske endda adskillige tusinder.

Hvad blev der af ham?
For mennesker verden over står især ét billede fra den dag, 4. juni 1989, klart i erindringen: Billedet af en ung student, som ene mand gik frem foran kampvognene og nægtede at give plads.

Et billede, som blev et symbol på mennesket imod systemet.
Læs også: Ene mand mod kampvogn - nu i Kairo

Ingen ved med sikkerhed, hvad der blev af studenten fra Tien an Men. Anderledes har det været for andre, som også blev symboler på deres tid og deres kamp.

Alle de andre gik derhen...
For eksempel synes det rædselsfuldt og alt, alt for klart, hvad der skete med Hamza al-Khatib. Denne 13-årige syriske dreng gik den 29. april med i en demonstration i sin hjemby Daraa, ikke fordi drengen var særligt interesseret i politik som sådan eller i de mange protester imod diktatoren Bashar al-Assad, men fordi alle andre gik til demonstrationen.

Hamza blev taget til fange. I en måned hørte hans familie intet om hans skæbne. Men i sidste uge kom drengen hjem - som et grufuld skamferet lig med voldsomme kvæstelser som efter ufattelig tortur. al-Assads håndlangere siger ganske vist, at mærkerne blot skyldes forrådnelse...
Læs også: 13-årig torteret og dræbt

Det var al-Assads styrker, som tog Hamza og leverede hans rester tilbage til familien. Hamza er nu det måske stærkeste symbol, som syrerne har på deres styres umenneskelighed - det er hans barneportræt, som bæres i de fortsatte demonstrationer.

Det langstrakte selvmord
Som andres portrætter har været båret i andre demonstrationer. Som Mohamed Bouazizi på 26 år, den unge universitetsuddannede tunesiske mand, som forsøgte at skaffe sig en levevej som grønthandler, men som 17. december 2010 gav op og gjorde sig selv til en levende fakkel.
Læs også: Frugtsælgeren, der startede revolutionen

Det langstrakte selvmord, der først tog hans liv 4. januar, blev begyndelsen på det tunesiske oprør, som siden satte lavinen af protester, oprør og demonstrationer i gang over store dele af Nordafrika og Mellemøsten.

Dødskampen optaget
Også Neda Agha Soltan er blevet et symbol på kampen for frihed, efter at hun selv var død i kampen. Den 26-årige iranske kvinde deltog i en demonstration som protest imod valget i Iran i 2009 af præsident Mahmoud Ahmadinejad, da hun blev ramt af styrets våben. Meddemonstranter optog hendes dødskamp på den åbne gade, lagde optagelserne ud på de nye, sociale medier YouTube og Twitter, og Neda blev det hidtil klareste symbol på den folkelige modstand om Irans vanvittige ledelse.
Se også: Teheran: Her dør Neda foran kameraet

I dag, 3. juni, har krigsforbryderdomstolen i Haag indledt retssagen imod Serbiens tidligere hærchef, Ratko Mladic. Han er anklaget for at være manden bag folkemord og krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Også dette dystre kapitel i nyere europæisk historie har sit ikon-billede. Det viser den unge muslim Fikret Alic, som - udhungret og rædselsfuldt afmagret - stod i forreste række blandt fangerne i en koncentrationslejr.
Læs også: Retssagen fortsætter uden hovedpersonen

Fikret Alic er siden flyttet til Danmark.

Pigen med napalmforbrædningen
Endnu et offer for undertrykkelse, som siden har fået et liv i et andet land, er Phan Ti Kim Phúc. Som niårig blev hun - skrigende, nøgen og forbrændt - fotograferet løbende væk fra et amerikansk napalmangreb på hendes lille landsby i Vietnam. I dag lever Phan Ti Kim Phúc i Canada. 17 operationer har hun været igennem i mellemtiden.

Men måske er det største foto-ikon af dem alle en person, som ikke rigtig hører hjemme i selskabet af uskyldige ofre.

Den argentinske læge Ernesto Guevara blev under navnet 'Che' en revolutionshelt af mytisk format, efter at han havde været med til at vælte et tidligere korrupt styre i østaten Cuba. Che var først i en årrække en del af Fidel Castros regering, men valgte at vende tilbage til det synamerikanske fastland. Her blev han i 1967 pågrebet af bolivianske soldater og dræbt.

Et rigtigt helteportræt - eller...
Om Che var helt eller bøddel, strides tilhængere og modstandere om den dag i dag. Men i mange år hang hans portræt på formentlig millioner af unge menneskers værelser verden over.
Læs også: Fra død helt til udødeligt symbol

Måske ikke mindst, fordi fotografen Alberto Korda i 1960 tog et ualmindeligt vellykket portræt af den unge Che, som drømmende skuer ud i verden under sit viltre hår og den karakteristiske baret med stjernen i panden.

Det gør ikke noget, hvis revolutionshelten også ser lidt godt ud...

1 af 2 Et portræt af Syriens diktator Bashar al-Assad brændes af foran portrættet af den 13-årige Hamza, som mistede livet - tilsyneladende torteret til døde af al.Assads styrker. (Foto: AbacaPress)
2 af 2 Den navnløse student foran kampvognene på Tien an Men pladsen i Beijing er blevet et symbol på oprøret imod det kinesiske diktatur - og på diktaturets brutalt svar i 1989. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere