Hver 10. har nu indvandrerbaggrund

Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark udgør for første gang mere end en tiendedel

Sammensætningen af befolkningen i Danmark har krydset en milepæl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

For første gang er over en tiendedel af indbyggerne indvandrere eller efterkommere, viser en officiel opgørelse fra Integrationsministeriet.

Siden den 1. januar 2002, da VKO-flertallet lige havde fået magten, er antallet steget med 147.000 til godt 562.000.

Væksten er båret af en anden type indvandrere end under Nyrup-regeringerne.

Dengang udgjorde flygtninge og familiesammenførte godt halvdelen af indvandringen - nu er det 15 procent.

I stedet kommer de fleste i dag via studie- og arbejdsophold eller som EU-borgere.

Der er således blevet dobbelt så mange kinesere, filippinere og thailændere og to til fire gange så mange fra Polen, Litauen og Rumænien, skriver avisen.

Til gengæld er indvandringen fra Mellemøsten aftaget, og antallet af somaliere er faktisk faldet et par hundrede som følge af større ud- end indvandring

Ifølge professor Peter Nannestad har indvandringen af arbejdskraft betydet lønpres for de lavtuddannede, som får 4,5 pct. mindre i løn, end de ellers ville have fået.

Omvendt har de højtuddannede ikke mærket et lønpres endnu, men det kan være på vej som følge af for eksempel asiatiske it-folk og ingeniører.

- Det kan man sagtens forestille sig sker nu. I USA så man jo, hvordan prisen på matematikere styrtdykkede, efter at matematikere fra det hedengangne Sovjetunionen oversvømmede markedet, siger Nannestad til Jyllands-Posten.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen