TV: Her leger unge med døden på skinnerne

ekstrabladet.dk har mødt en af de unge danskere, der lever livet meget farligt på ydersiden af et kørende tog - se hans egne tv-optagelser af trainsurfing her

En øl i hånden - og så ellers afsted på bagsiden af et kørende tog! (Privatfoto)
En øl i hånden - og så ellers afsted på bagsiden af et kørende tog! (Privatfoto)

I søndags tordnede et regionaltog hen over en ung mand på Roskilde station. Manden var helt overlagt hoppet ned på skinnerne, hvor han tryggede sig fladt ned, for at undgå at blive ramt.

Dødsstuntet lykkedes også med nød og næppe - lokoføreren nåede nemlig at hive nødbremsen inden toget bagende, der er særlig lav, kørte over den unge adrenalinjunkie.

Dødslegen fra Roskilde er ny for DSB, men de har tidligere haft store problemer med såkaldt trainsurfing, hvor unge sidder uden på kørende tog - et fænomen der har krævet liv og lemmer - senest døde en 19-årig dansker i Berlin i oktober 2010.

TV: Tog-tosser sætter livet på spil

ekstrabladet.dk har mødt en af de unge som trainsurfer, 24-årige Jesper for at høre, hvad der er drivkraften for hans dødsforagt på de susende tog. Han forklarer blandt andet, at han surfer for at provokere og forarge.

- Trainsurfing er en slags ballade lidt ligesom at stjæle eller smadre ruder, fortæller Jesper, der surfer flere gange om dagen, og ingen moralske skrupler har over, at han kan traumatisere både lokoførere og passagerer.

LÆS OGSÅ: Se video med dræbt trainsurfer

- Det kan jeg ikke tage mig af. Hvis ikke de kan se det sjove i det, er de nogle svæklinge - trainsurfing er bare totalt grineren ballade, fortæller Jesper.

Jespers er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen

Læs meget mere om de unges dødsflirt med togene i Ekstra Bladet Tirsdag