Bliver det snestorm i morgen?

Nordjyderne får fint vejr lillejuleaften. Resten af landet er en anden historie. Tjek dit rejsevejr her og på vejret.dk

Kør forsigtigt - vejene er spejlglatte. (Foto: Nicolai Brix)
Kør forsigtigt - vejene er spejlglatte. (Foto: Nicolai Brix)

FORTÆL ANDRE OM VEJRET: Klik ind i chatten herover!

I dag - især i morgen - og juleaften er det store rejsedag, når danskerne skal samles for at spise flæskesteg og danse om juletræet.

Og vejret kommer til at blive en stor faktor i år. Især for bornholmerne, som på det nærmeste kommer til at sne inde.

TV: Kør som idiot i dag - og du ender sådan!

- Bornholm får en pæn dyne sne både 23. og 24. december. Der kommer til at falde op til 25 cm. sne, siger meteorolog Kim Bentzen fra vejret.dk.

Meget snefygning
Overalt i landet får vi hård vind i morgen, så selv om temperaturen stiger lidt, kommer det stadig til at være smadderkoldt møgvejr.

Læs også: Det er den koldeste morgen i 23 år.

- Det ser ikke ud til at blive den voldsomme snestorm, som nogle ellers har forudset. Men i de sydlige og østlige egne vil det sne en del, og der kommer meget snefygning, siger Kim Bentzen.

Ikke morsomt rejsevejr for nogen
Snefygningen bliver især slem ved broerne, siger han.

Vejdirektoratet advarer: Det er spejlglat i hele landet.

Nordjyderne ser ud til at klare nogenlunde frisag hvad angår nedbør.

- Men det bliver lige så koldt som i resten af landet. Man skal regne med mellem -5 og -10 grader både dag og nat i hele landet, siger meteorologen.

- Alt i alt bliver det ikke morsomt rejsevejr for nogen, slår han fast.

Tjek vejret time for time de næste 10 dage på vejret.dk.