Store forsinkelser hos DSB

Der er god grund til at tage hjemmefra i god tid, hvis du skal med toget. Der er forsinkelser på op til 30 minutter

Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal ud at køre med tog i dag. Der er store forsinkelser over hele landet. (Arkivfoto: Per Rasmussen)
Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man skal ud at køre med tog i dag. Der er store forsinkelser over hele landet. (Arkivfoto: Per Rasmussen)

Det kolde vejr, sneen og isen giver store problemer for togene i dag. Over hele landet melder DSB om forsinkelser - på nogle strækninger er togene forsinkede op til en halv time.

Værst ser det ud for intercitytogene, der kører mellem København og Århus. Der kører togene med forsinkelser på op til 30 minutter. Nogle toge er dog mere forsinkede.

Læs også:

Kør indenfor de næste 24 timer, så når du måske hjem til Juleaften., siger vejdirektoratet til de bilister, der skal gennem landet for at holde jul med familien. (Arkivfoto: Kim Westergaard) Samfund Vejdirektoratet: Kør nu - så når du hjem til jul

Mellem København og Nykøbing F er der forsinkelser på 10 - 20 minutter.

På Fyn
På Fyn er togene mellem Odense og Fredericia 15 til 20 minutter forsinkede.

Svendborgbanen kører efter en særlig køreplan.

Værst mellem Århus og Lindholm
På de jyske baner ser det værst ud mellem Århus og Lindholm. Der kan passagerne risikere at komme 15 og 30 minutter for sent.

Mellem Fredericia og Esbjerg er det 10 til 20 minutter.

Læs også:

Både toge og fly kæmper for at holde tidsplanen i kulden. Indtil videre er det gået uden de helt store problemer. (Foto: Jens Dresling) Samfund Den kollektive trafik kæmper mod kulden

Både mellem Fredericia og Padborg/Sønderborg/Flensburg og mellem Vejle og Herning/Struer/Thisted er forsinkelserne på 5 til 10 minutter.

DSB oplyser, at man godt kan regne med at komme frem. Men det er en god ide at tage afsted i god tid, hvis man skal være fremme på et bestemt tidspunkt.