Apple tvinger undertøj på nøgenmodeller

Hun er i samme båd som Ekstra Bladet: Apple kræver censur på tysk kunstprojekt, hvis billederne skal bruges i applikationen til iPhone - se de ucensurerede billeder her

Den 31-årige britiske kvinde, Sam Shaw, med tøj på. Skråt nede til højre iført støvler. (Foto fra www.naked-people.de)
Den 31-årige britiske kvinde, Sam Shaw, med tøj på. Skråt nede til højre iført støvler. (Foto fra www.naked-people.de)

LÆS OGSÅ: DF'er - Side 9-pigen diskrimineres
LÆS OGSÅ: Vi har ikke brug for en amerikansk nanny

Nøgne mennesker er farlige. Så farlige at Apple kræver dem påklædt, hvis de skal optræde i it-gigantens produkter.

Herhjemme kæmper vi her på ekstrabladet.dk en kamp for at få side 9 pige med Ekstra Bladet på iPad'en, og i Tyskland har Apple nu tvunget en kunstner til at dække sine nøgenmodeller til, hvis de skal optræde i applikationen på iPhone.

Sebastian Kempa har fotograferet 36 almindelige mennesker med tøj på og bagefter i nøjagtig samme positur og med samme ansigtsudtryk - denne gang uden tøj.

Hjemmesiden er blevet besøgt af over fem millioner mennesker, men da han ville have den som App. på iPhone, sagde Apple stop.

De mente, at applikationen kan opfattes pornografisk.

- Projektet handler egentlig bare om, at man siger, 'at klæder skaber folk'. Hvilket indtryk har man af en person med tøj på, og hvilket indtryk har man af den samme person - bare nøgen, fortæller Sebastian Kempa.

Kunstneren har nu været nødt til at lægge undertøj på modellerne i iPhone-versionen ved hjælp af photoshop.

Se de nøgne ucensurerede modeller her.